Valgkampsretorik og platheder

     Igennem længere tid har man kunnet opleve, hvor ofte især Pia Kjærsgaard forsøger at gøre vælgerne opmærksomme på, at Ole Sohn har en kommunistisk fortid, mens ingen andre politikere ustandseligt omtaler hendes egen fortid i det anarkistiske og latterlige Fremskridtspartiet. 
     Ole Sohn var i øvrigt selv en af de første til at bruge tid på, at forsøge at analysere og forholde sig kritisk til den kommunistiske, og dermed hans egen, fortid, gennem hans adgang til de før lukkede arkiver, da de senere blev tilgængelige i Rusland og det tidligere Østtyskland.

    Det er i den forbindelse værd at bemærke, at mange andre danskere end Ole Sohn er tidligere kommunister, det gælder især den danske intelligentsia, som f.eks. den tidligere rektor ved Københavns Universitet, Mogens Fogh, det samme gælder en stor del af danske, højt agtede og verdenskendte kunstnere, som f.eks. Poul Henningsen og forfattere, som f.eks. Hans Scherfig, som også troede på ideen og lod sig forføre af den stalinistiske propaganda.

     Det er også værd at bemærke, at Pia Kjærsgaard benytter også enhver lejlighed til at kalde SF for Socialistisk Folkeparti, med tryk på socialistisk, for ligesom at associere til "disse frygtelige venstreorienterede med en uhyggelig fortid", selvom de fleste danskere bedst kender partiet som kort og godt SF.


   Der, ville det måske være passende så til gengæld altid, at huske at kalde DF for et særpræget sammenrend af højreradikale, nationalistiske, neoliberalistiske, populistiske, topstyrede, konservativt-kristne, fremmedfjendske, demagogiske, dårligt argumenterende, provinsialistiske, landsbytosse-agtige, indskrænkede og smalsporede halvfanatikere,  samlet i Fremskridtspartiet, hvis man i den politiske retoriks navn skal huske at omtale sine modstanderes egenskaber på så negativ en måde som muligt.


     Det kunne være, at rød blok skulle tage disse metoder i anvendelse, når nu den yderste højrefløj ikke lader en lejlighed gå fra sig i den sammenhæng. Måske vil vi endda få lejlighed til, at se Pia Kjærsgaard og hendes meningsfæller, med røde ører på TV.