Så blev valget lagt om længe skudt i gang og i samtlige medier, ikke mindst på TV, vil vi blive bombarderet med udsagn fyldt med diverse superlativer, der skal pynte på argumentationen. De fleste af os havde ellers fået det indtryk, at Lars Løkke Rasmussen, da han uden et folketingsvalg, fik overdraget statsministertaburetten, havde smurt lim på den.
Den første partilederrunde kørte på DR1 og begreber, som økonomisk ansvarlighed, vækst, ukontrolleret gældsætning, fuldt finansieret, blokpolitik, varig velfærd, tryghed, social velfærd, alle sammenbegreber, som partierne brugte i flæng, for og imod hinanden og som kun de færreste af os derfor egentlig kan hitte rundt i – og så på vanlig vis, et virvar af milliarder af kroner, som man skal være professor i nationaløkonomi for at kunne forholde sig reelt til.
Som opsøgende sælger og salgschef i mange år og senere som taxivognmand, har jeg mødt og talt med mange mennesker og hørt de mest sære og absurde begrundelser for, hvorfor de netop ville stemme på dette eller hint parti, deres sociale situation taget i betragtning. Det har efterladt mig med det klare indtryk, at der er meget få professorer i nationaløkonomi her til lands, eller tilstedeværelsen af bare almindelig forstand på, hvad begreberne, liberalist, konservativ, eller socialist egentlig betyder. Jeg har måttet lægge ører til de særeste forklaringer til emne.
Det siges, at valget 2011, først og fremmest drejer sig om økonomi, men når det kommer til stykket, er spørgsmålet, hvor mange vælgere der i virkeligheden har forstand på andet end deres egen private økonomi, mange har endda svært ved at holde styr på den - og ved et folketingsvalg er der end ikke tale om privat økonomi, men nationaløkonomi - og forskellen på disse to begreber, svarer til forskellen på en hest og en giraf, eller på en liberalist og en socialist.
På trods af denne manglende basisviden har alle danskere over 18 år, i vort demokrati, stemmeret og enhver kan gå hen og sætte deres kryds ud for den kandidat, eller parti, som de af en eller anden grund har størst sympati for, uden at skulle kunne argumentere logisk for det.
Jeg kender folk personligt, som klart hører til i kategorien ”den røde blok”, men stemmer på ”den blå” og omvendt. Mange argumenterer for deres valg ud fra enkeltsager, som f.eks. indvandrere, bompenge ved indkørsel til city, eller en motorvej mere, eller mindre, her og der. Og den type vælgere er med til, at bestemme hvem der skal regere i det land hvori jeg bor………Det synes jeg er skræmmende.
Hvis vi skal have et mere reelt demokrati, må vi kunne forvente, at vælgerne ved hvad de gør - og det kunne man sikre sig ved, at udstyre folk med et bevis på, at de har deltaget i et kursusforløb, der omhandler emner, som EU, nationaløkonomi, demografi og begreberne liberalisme og socialisme - og i det hele taget, hvad de forskellige, opstillingsberettiget partier står for holdningsmæssigt, enten som fag i folkeskolen og gymnasierne, eller som aftenskole kursus.
Resultatet af et folketingsvalg ville således nærme sig noget, der kunne ligne et sandt billede af vælgernes egne, reelle meninger og holdninger, - og mange af os ville føle os mere trygge, både når vi stemmer - og når valgresultatet foreligger.
