Efter tragedien i Norge tales der igen i disse dage om tonen i den politiske debat.
Lederen af Fremskridtspartiet i Norge, Siv Jensen, fortryder sin sprogbrug i den seneste tid, og udtaler at så længe der er sorg i Norge, vil Fremskridtspartiet nedtone debatten. Pia Kjærsgaard mener dog ikke, at Dansk Folkeparti har noget at fortryde, og nøjes med at gemme sig bag begrebet ytringsfrihed.
Den sidste store sag, der fik os til at debattere ytringsfriheden, var som bekendt Muhammedkrisen - og som det bør, ender alle diskussioner om ytringsfriheden med et: MEN – og det vil det altid gøre, for det er ikke alt vi kan tillade os at sige til hinanden, og ikke alle måder at sige ting på, der er lige velegnede, og ikke alle fora, hvori noget bør siges. Enten på grund af injurielovgivning, blasfemiparagraf, eller på grund af simpel forståelse for moralsk adfærd, dannede mennesker imellem.
Når man for eksempel, som Mogens Camre, hævder generaliserende at "muslimerne" kun kommer for at islamisere Europa, eller når en tidligere mavedanserinde fra samme parti sagde, at muslimer var kræftbylder i Europa, eller man som Søren Krarup prædiker om at vi står i den store folkevandringstid, eller man siger, som Pia Kjærsgaard har gjort, at voldtægter i muslimske familier foregår meget mere, end vi er klar over(sætningen er logisk set et paradoks, dvs uden mening), så bidrager man til et debatklima og en debatform - en diskurs, om man vil.
Det er måske naturligt, at der før og under en valgkamp appelleres til vælgerne med diverse hårde ord om modparten, som indeholder både saglige og usaglige gloser, ligesom det er helt almindeligt, at tonen her kan være benhård. Politik er en beskidt affære, og sådan er det.
Men så skal man saftsuseme heller ikke komme bagefter og sige, at det man har gjort(dvs det man har sagt) ikke betyder noget, og nogle gange betyder noget i en meget negativ retning, således som Søren Espersen for nyligt forsøgte at bagatellisere eller helt afvise DF's ansvar for et beskidt debatklima.
Ja - I har lov til at sige det I gør. Men så har vi andre også lov til at sige, at I kan være skyld i en masse lort med jeres løbende udtalelser.
Det er måske naturligt, at der før og under en valgkamp appelleres til vælgerne med diverse hårde ord om modparten, som indeholder både saglige og usaglige gloser, ligesom det er helt almindeligt, at tonen her kan være benhård. Politik er en beskidt affære, og sådan er det.
Men så skal man saftsuseme heller ikke komme bagefter og sige, at det man har gjort(dvs det man har sagt) ikke betyder noget, og nogle gange betyder noget i en meget negativ retning, således som Søren Espersen for nyligt forsøgte at bagatellisere eller helt afvise DF's ansvar for et beskidt debatklima.
Ja - I har lov til at sige det I gør. Men så har vi andre også lov til at sige, at I kan være skyld i en masse lort med jeres løbende udtalelser.
Dansk Folkeparti her til lands og Fremskridtspartiet i Norge står naturligvis ikke direkte til ansvar for Anders Breiviks gerninger i Norge, men disse partier kan ikke på troværdig måde afvise at have et ansvar for debatten i det offentlige rum.
Og debatten i det offentlige rum påvirker folk, ved at påvirke deres måde at tænke på. At påstå andet er useriøst og ikke værdigt til at blive taget alvorligt.
Og debatten i det offentlige rum påvirker folk, ved at påvirke deres måde at tænke på. At påstå andet er useriøst og ikke værdigt til at blive taget alvorligt.
– Ord kan, som vi har set det før i historisk tid, være indirekte dræbere.
