Brød og skuespil

     Når man diskuterer kongehuset. så rører man ved følelserne hos størsteparten af den danske befolkning, og man kan vel nærmest sammenligne det med et ægteskab. Et ægteskab er som bekendt baseret på følelser og en hel del praktiske ting. Det er sundt en gang imellem, at stille sig selv spørgsmålet om dette ægteskab nu også er godt for mig - og er dette ægteskab nu også godt for min partner. I langt de fleste tilfælde hvor følelser er indblandet, er diskussionen gået op i hat og briller, og analytisk baserede argumenter flagrer i vinden.

Historie
     Kongehuset har naturligvis historisk betydning, men havde det ikke været for ændringen i grundloven i 1953, der fratog prins Knuds sønner at være tronfølgere før prinsesse Margrethe, var kongehuset sandsynligvis blevet nedlagt for år tilbage. Vores nuværende kongeslægt kan, som bekendt, dateres lidt mindre end 1000 år tilbage i tiden -  med en enkelt helt uofficiel smutter ved indsættelsen af kong Christian 8., men det er en anden historie.
   Men alt det historiske rører ikke ved, at selve institutionen er forældet – og det blev den faktisk allerede da Frederik 7., som den sidste af oldenborg-slægten, mere eller mindre frivilligt og til sin egen store lettelse opgav enevælden i 1849.

     

   Efterfølgeren i 1863, Christian 9.(hele Europas svigerfar), er ikke af den oldenburgske, men af den Glycksburgske slægt, der ganske vist havde rødder langt tilbage i den oldenburgske, men måtte forinden godkendes af stormagter som f.eks. England og Rusland, der også havde hertugelige slægter, som var berettiget til den danske trone. Her havde det igen været rimeligt at revurdere kongehuset. 

   Nuværende kongehus
   Der er ingen tvivl om, at langt de fleste synes Dronning Margrethe gør det godt, og at hendes efterfølger kronprins Frederik er en frisk, veluddannet, sensitiv og sympatisk mand, ligesom kronprinsesse Mary med sin unikke charme, nærvær, engagement og ikke mindst fremtoning vil være de perfekte afløsere til tronen. 

     Det er således ikke et personspørgsmål, men det må alligevel presse sig på nu i år 2011, at spørge, hvad vi skal med en forældet institution, ja en nærmest romantisk og smuk operette-føljeton, hvis medlemmer (optrædende) bliver født med privilegier, er hævet over gældende love, bliver lidt rigeligt betalt for det - og symboliserer en samfundsform og et samfundshieraki, som hidrører fra Europas feudale middelaldersamfund, og som i sin essens ganske enkelt ikke svarer til det samfund og de værdier, der siges at danne grundlag for det nuværende Danmark. 
   For nuværende kan de kun siges at være en del af den daglige underholdning, som et led i "Brød og Skuespil"-traditionen.
     
 Hvis man skal give et bare nogenlunde fornuftbetonet svar på dette spørgsmål, skal man kunne hæve sig over sine følelser.
– Og det er her vi har balladen, tror jeg.