Selvom jeg selv hører til, hvad man må kalde for den ældre generation (68 år) - og dermed, måske meget naturligt, er blevet livsstilsmæssigt konservativ, ikke politisk, men pragmatisk, vil jeg alligevel plædere for en forandring af det livssyn og livsstil, der er blevet mere og mere fremherskende i nyere tid, thi jeg er stadig både fysisk og åndsfrisk nok til at gå krig mod den reaktionære del af befolkningen i mit land.
Det er således mit håb, at den efterfølgende generation snart vil vise mod nok til, at forandre den verden, eller i det mindste det land vi alle nu lever i.
I min barndoms- og ungdomstid i 40’erne og begyndelsen af 50’erne, var der såmænd forandringer nok efter besættelsestiden, med rationeringer og pengemangel, men også med tilvejebringelsen lige siden, af alle de nye teknologiske vidundere, som de fleste af os betegner som udvikling. Udvikling, javel, - men er de nu også alle et fremskridt ?
- Dette spørgsmål må være op til hver enkelt at afgøre - og kan absolut diskuteres.
Hvis man virkelig vil noget forandring, der batter rent menneskeligt, må det selvsagt være politisk - og jeg ser kun Enhedslisten, som de eneste med virkelige visioner og som er villige til, at foretage sig noget drastisk.
Ret beset vil Socialdemokraterne og SF’erne, ganske vist noget andet end den siddende regering, men uden, at det gør den store forskel, dog blot lidt bedre, som jeg ser det…………..Men der mangler udslagsgivende visioner og reformer.
Venstre og Liberal Alliance vil, uanset hvad de siger, langsomt afmontere velfærdsstaten til fordel for deres ideologi om, at hver især må have evner til at klare sig selv - og hvis ikke de kan, så er det bare ærgerligt for dem. Det ligger jo i begrebet liberalist, at være selvstændig og fri for det offentliges indblanding i alle livets faser, altså det vi andre kalder for velfærdsstaten.............De vil have skattelettelser, ligesom Irland, der sænkede selskabsskatten drastisk og efterfølgende fik store økonomiske vanskeligeder - og Grækenland, der undlod, at opkræve skatter fra alle deres millionærer og nu er på randen af en statsbankerot, hvis ikke EU går ind og yder landet astronomiske og også urimeligt store lån.
De Konservative og Det radikale Venstre ligner stort set hinanden på væsentlige punkter, om end de peger på hver deres kandidat til statsministerposten. De vil også begge have skattelettelser…………….. men har efterhånden kun ringe tilslutning af moderne vælgere. - Så fred være med dem.
Dansk Folkeparti har jeg ikke så meget lyst til at beskrive, men gør det alligevel, fordi det er absolut nødvendigt, selvom de kun samler ca.15% af den åndeligt, absolut laveste del af den danske vælgerbefolkning, med andre ord, landsbytosser, der har sansynligvis har forladt skolen i bitterhed efter 7 år i første klasseher - og de er udpræget en flok fremmedfjendske nationalister, tåber og demagoger, som f.eks. Mogens Camre, Søren Krarup og hans spøjse fætter, Jesper Langballe.
Sidste gang Danmark vejrede med det nationalistiske, idiotiske flag, i naiv stolthed og selvglæde, med feltråbet: "Danmark til Ejderen," var i 1864.................og enhver ved vel hvordan det gik.................. - Joh tak, fru Kjærsgaard.
Den generation, som jeg ser, der skal efterfølge os er stressede, med mange livsstils sygdomme.De har et travlt, presset og forjaget arbejdsliv og fritidsliv - og et bijob, som privatchauffør for familiens børn, store som små. De skal køres til og fra skole, til og fra håndbold, fodbold, svømning - og til og fra besøg hos vennerne. Alle i familien har i stor udstrækning, hver deres fritidsinteresser, med hver deres computer og tv, i stuen og på værelserne...................Skal man indgå en familieaftale her, må vi have fat i kalenderen og se en til to måneder frem i tiden.Netop Enhedslisten vil af med det egoistiske, de vil det kollektive og det solidariske velfærdssamfund, hvor der er plads til alle, hvor forskellige vi heldigvis end er - og de mener ikke, at staten er en fjende, der stjæler vores penge, men er en fælles kasse, som vi alle giver vores bidrag til efter evne. Bidrag der går til vores børns fremtid, fælles velfærd og infrastruktur.
Jeg synes det er prisværdigt og det bør de belønnes for ved det kommende folketingsvalg…………….Og så må jeg - og andre ældre vænne os til, at der er kommet andre boller på suppen……………….og en noget mere interessant og livgivende fremtid for alle - og dermed et bedre liv for vore børn og kommende generationer.
- Måske kan man ligefrem tale om en kulturrevolution.
