I en beregning er det godtgjort, at med regeringens to genopretningsplaner, vil 10% af de fattige miste ca. kr. 5.000 årligt - og de 10% rigeste vil få ca. kr.8.000 mere til rådighed indtil år 2020, ud over de skattelettelser regeringen i forvejen har givet de rigeste, i gennemsnit svarende til yderligere ca. kr. 70.000 årligt, pr. person
At fødevarepriserne, som f.eks. brød, mælk, frugt, kaffe og lignende, tillige er steget omkring 100% inden for de seneste år gør det absolut ikke nemmere at være fattig. Det eneste der ikke er steget overhovedet, er vin og spiritus. En folkepensionist, der er så formastelig, at forlange noget at spise hver dag, har således kun det halve, at gå i Tivoli for og eventuelt tage en tur i ballongyngerne.
I den aktuelle valgkamp tales der i en uendelighed om at skåne boligejerne, der for tiden synes at være særligt hårdt ramt - og her glemmer man, at tale om de sidste ca. 50 år, hvor boligejerne optjente friværdi i kroner og ører, der ikke var produceret så meget som en møtrik for, værdier som de kunne optage afdragsfrie lån for, til for eksempel lystbåde, biler og dyre udlandsrejser. Men hvor er lejerne henne i den debat, vil nogen måske spørge.
- Og svaret må være, at lejerne, dem gider vi ikke, at beskæftige os med.
For boligejerne har der været fest i snart 50 år - og for lejerne har der været huslejestigninger i takt med pristallet – og i nogle tilfælde endnu mere.
Men som en liberal, Venstre politiker, engang for ikke så længe siden sagde: Forskellen mellem rig og fattig, giver en sund dynamik i samfundet. – Tak for kaffe.
