fredag den 16. september 2011

Fra blåt/sort - til blåt/rødt flertal


     Så fik vi endelig en ny regering, efter ti år med en borgerlig regering, der måtte finde sig i at have Pia Kjærsgaard som ”dukkefører”. - Og selvom jeg ikke er venstrevælger, vil jeg gerne  her på falderebet, give Lars Løkke Rasmussen en kompliment for den måde, som han tog afsked med sin vælgerskare på. Her viste han, til min og måske også andres store overraskelse, virkelig statsmandsværdighed på højt plan.

     Jeg er tilfreds med, at vi nu forhåbentlig får en regering, der vil arbejde og træffe beslutning med en bred del af folketinget – og dermed repræsenterer en så stor del af befolkningen som muligt – og som ikke er afhængig af ustandseligt, at skulle give køb på ægte, dansk humanisme for at tilfredsstille det højrenationalistiske, Dansk Folkeparti.

     Nu hvor vi står over for et kommende EU formandskab, er det en fordel for Danmark, at vi har en begavet og kompetent leder, som Helle Thorning Schmidt til at stå i spidsen – og så gør det vel heller ikke noget, at hun ser godt ud. Et godt udseende og elegant fremtræden er en god start på enhver forhandling når vi ved, at hvad øjnene ser, påvirker vores dømmekraft og psykologiske motivation.

     Vi har nu tre toneangivende kvinder med politisk indflydelse. Den socialdemokratiske, Helle Thorning Schmidt, som statsminister, den elegante og velformulerende og pragmatiske, Margrethe Vestager, fra Det radikale venstre, samt den unge, friske og lige så skarpe, Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten, der på trods af sin unge alder og relativt manglende politiske erfaring, ikke er bange for, at tale de noget ældre og gråklædte, slipsedrenge stik imod. - Og det er ikke så ringe endda, sagt på jysk - og ret forfriskende, sagt på københavnsk.

     Det bliver ikke nemt for Helle Thorning, at få skabt et regeringsgrundlag. På det humanistiske område er de tre partier dog helt på linje og har sat sig som et mål i sig selv, at sætte DF uden for indflydelse, hvorimod der på den økonomiske side er fundamentale forskelle. Men jeg tror, at alle tre partier har viljen til, at gøre deres yderste for at det skal lykkes, - og hvor der er vilje er der altid en vej.

- Et stor tillykke til Danmark !