Jeg forsøger i videst mulig omfang, at holde mig orienteret om den politiske situation, her op til valget ved, at overvære så mange politiske debatter som muligt – også selvom det af og til kan være trættende og forekomme som spild af tid, at lytte til politikere, der lyder som slidte grammofonplader, med deres svar på næsten ligegyldig, hvad der bliver spurgt om - og her tænker jeg især på Venstres finansminister, Claus Hjort Frederiksen og Den Konservative, udenrigsminister, Lene Espersen.
Politisk hører jeg selv til på venstrefløjen, men jeg kan alligevel ikke lade være med, at beundre Margrethe Vestager, fra Det radikale Venstre. I samtlige debatter, som jeg har overværet, virker hun meget velformulerende, kompetent og engageret og når andre deltagere fortaber sig i ligegyldige detaljer, eller direkte, barnagtigt mundhuggeri, er hun den der bringer pointen på sporet med sin indgriben og svar - og får mig til igen, at finde ud af hvad debatten i virkeligheden drejer sig om, også i de tilfælde, hvor ordstyreren åbenlyst ikke er i stand til det.
Nu forholder det sig sådan, at der, ved det kommende folketingsvalg, er to statsministerkandidater, nemlig, den nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand, Helle Thorning Schmidt, men jeg ville ønske, at også Det Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager var i spil, som leder for en Socialdemokratisk, SF, Radikal regering, - men det er hun desværre ikke.
De noget svingende meningsmålinger på det seneste viser tydeligt, at politiske bipersoner, såvel som enkelte journalister, i dette politiske magtspil, med deres mere eller mindre, uheldige og dårligt timet meningsudgydelser, indirekte er med til, at til at tilsløre det sande billede af vælgerskarens meninger og holdninger i dagens Danmark.
