Journalistik for en bøjet femøre

     Jeg fulgte valgkampen på tv og havde sat mig godt til rette, med kaffe, småkager, colaer og smøger inden for rækkevidde. Det skulle blive en lang interessant og spændende aften foran fjerneren, troede jeg………Men jeg blev hurtigt skuffet. -  Jeg blev skuffet, fordi det ret hurtigt gik op for mig, at tv-journalisterne tilsyneladende anså mig – og andre tv-seere for at være middelmådigt begavet.

   Journalisterne rendte rundt og stillede spørgsmål til politikerne, som f.eks.: ”Hvad tror du Lars løkke vil sige om en time”, eller: ”Hvor spændt er du lige nu”? – ”Hvor glad er du lige nu” ? - ”Hvor stor en dag er det for dig”? – ”Hvilken følelse har du inde i maven”? – ”Hånden på hjertet, er du stadig lige spændt”? – ”Hvad vil du sige til dine medlemmer, når du lige om lidt skal ind og holde en tale for dem” ? - Helle Thorning Schmidt, statsminister, hvordan er det” ? ”Hun sidder formentlig der inde bag nedrullede gardiner”. Nu kommer Lars Løkke, - næh det var ikke ham, nu kommer han, næh det var heller ikke ham, men det kan ikke vare så længe”. – Man ser Helle Thorning sætte sig ind i en hvid bil og journalisten siger: ”Nu sidder Helle Thorning i en hvid bil” – ”Nu drejer den til højre – nu drejer den til venstre- nu drejer den til højre, nu standser den” o.s.v.

     Da valgresultatet endelig forelå, holdt partiformændene tale foran hujende og klappende medlemmer af deres partier og uanset hvordan valget var gået, var det en sejr, både for dem og for demokratiet og jublen ville ingen ende tage.

     Det hele sluttede med en partilederrunde, hvor journalisterne stillede spørgsmål til politikerne, som ikke en levende sjæl kunne svare bare nogenlunde fornuftigt på. Ingen visionære spørgsmål. Det gængse svar var forudsigeligt, nemlig, at nu må vi se tiden an og straks gå i gang med forhandlinger.

     Således oplyst gik jeg i seng, vel vidende, at nu har vi fået et andet politisk flertal i befolkningen og ellers ikke en pind klogere.

     Mens jeg lå og ventede på at falde i søvn, tænkte jeg på, om disse tv-journalister overhovedet har gået på journalist højskole, om de havde nogen uddannelse i al almindelighed, eller om de bare mente, at vi alle er mere eller mindre idioter. En ting er jeg dog sikker på og det er, at journalisterne har en hulens god løn.