Engang viste en statistik, at vi danskere var verdens lykkeligte folk, men det viste sig hurtigt at være en and, idet spørgeskemaet var engelsksproget og ordet happy kan, som bekendt af engelskkyndige, også betyde glad. - Men skulle vi være vedens gladeste folkefærd, så må det da være lalleglade, skulle jeg mene.
Aanalyseinstituttet Wilke har for nylig offentligtgjort, at femogtyve procent af alle danskere på et eller andet tidspunkt har antruffet en, eller flere af deres kollegaer på jobbet, påvirket af enten hash, kokain, eller alkohol - og misbrugskonsulent, Ulla Erlandsen fra lægernes Testcenter, bekræfter i dagens aviser, at "det er ganske normalt." - Det er da aldeles skræmmende at tænke på.
Dette samfund er med andre ord så komplekst, at de færreste kan finde ud af, hvad der er op eller ned, hoved eller hale, uden at være påvirket af et eller andet giftstof.
Grundlæggende giver livet som sådan ingen mening, men nogen gør alligevel et forsøg, når vi nu alligevel skal være her for en tid.
Nogen "fabrikerer" en mening ved, at købe sig et nyt og flottere hus, en ny og smartere bil, eller en endnu større fladskærm, der kan fylde hele væggen, alene for at dupere rakket. Ganske tåbeligt.
Andre finder mening i, at tilmelde sig foreninger, som f.eks. rockere, gadebander, religiøse sekter, eller lignende for at være en del af et fællesskab. - Og det er da lige så tåbeligt.
Kernefamilien forsøger at være noget for hinanden ved at se tv, spille computerspil i hvert sit rum, eller at spille golf, eller andet fordummende og meningsløst.
Så er der dem der finder en mening med livet ved, "at være noget for andre", for enkeltpersoner, eller i humanitære organisationer. - Og det giver da en vis mening.
Men fælles for dem alle er, at alt dette skal erstatte, hvad vi mistede for 30-40 år siden, i storfamilierne, hvor tanter, onkler, fætre, kusiner, forældre og bedsteforældre samledes jævnligt omkring spisebordet, skiftevis hos hinanden og hvor kernefamilien gjorde ting sammen, for ikke at tale om det sociale fællesskab mellem kollegaer på arbejdspladsen. Alt dette er pist væk.
På jobbet bliver vi presset til det yderste for at holde gang i den så hellige ko, ved navn VÆKST, vækst der skal holde gang i Danmark og som øger afstanden mellem rig og fattig.
Førhen kunne det klares med et par bajere i løbet af dagen, nu er det coke, især blandt håndværkere og i sundhedssektoren, siger eksperter - og fritiden går så med indkøb, madlavning, støvsugning, gulvvask, bilvask og slå græs. - Og hvor blev så den dag egentlig af ?
Mit svar er: Se så at få den finger ud, hr. minister - og giv os et samfund, hvor vi kan holde ud at være uden rusmidler. - Tak
