Når talen falder på afgifter på usunde varer, tales der oftest om fede og søde sager, samt tobak. Især tobak er kraftigt afgiftsbelagt, og alle pakninger skal mærkes med død og ødelæggelse, hvorimod fx. reklamer og etiketter på alkohol er fyldt med tillokkende sludder og vrøvl.
Spørger man eksperter, er det ingen ukendt sag, hvor meget alkohol koster samfundet i afvænning, indlæggelser, tabt arbejdstid, for ikke at tale om alle kriminal- og færdselssager forårsaget af alkohol. Og hvis man talte familieproblemer og skilsmisser med på listen over skadevirkninger på grund af alkohol, så ville tallet blive astronomisk.
At lægge afgifter så det batter på vin og spiritus, som f.eks. rød- og hvidvin, whisky, vodka, gin og cognac, vender, modsat næsten alle andre former for afgifter, ikke den tunge ende nedad. De mange med indtægter i over- og mellemklassen, er fuldstændig ligeglade med om en god flaske rødvin koster 100 eller 200 kroner - og om en flaske whisky koster 150 eller 300 kroner – og så kan vi nævne resten af samfundet, der er så godt som bedøvende ligeglade med om en bajer koster 5 eller 10 kroner.
Disse afgifter ville give staten milliardindtægter og spare et lignende beløb – og skulle de finde på at tage over grænsen for at købe sprut og vin, så lad dem dog - det vil alligevel kun være en brøkdel, der har mulighed for at dække deres behov for alkohol ved at tage en tur over grænsen hver gang de bliver tørstige, eller skal holde en stor fest.
Spørgsmålet er nok bare, om nogle af de politiske partier vil bringe sig i unåde hos samtlige mellem- og storforbrugere af alkohol, thi det gælder, igen iflg. eksperter, ca. 80% af befolkningen.
- Så her er virkelig penge at hente - og løsningen på et hav af samfundsproblemer.
- HALLO, politikere, er der nogen hjemme ?
