Venstres anerkendte skattesnyderi

         

           Trafikøkonom og tidligere lektor ved Handelshøjskolen, Uffe Jacobsen fortæller, at det er en skandale der svarer til skattesnyderi, at tre tidligere borgerlige skatteministre ikke har grebet ind over for det milliardtab staten er gået glip af i årevis på grund af lavere afgift på leasing- og demobiler. Men det er vel næppe så underligt når man må formode, at det netop er deres vælgere der har kunnet gøre brug af denne ordning når de skulle anskaffe sig en nu Audi, Jaguar, Mercedes eller BMW.

          Tal fra Danmarks Statistik viser, at det er helt enorme summer, som staten er gået glip af i manglende registreringsafgift. Fra 2007 til 2010 faldt den årlige indtægt på området fra 24 milliarder til blot 13 milliarder og selvom det kun kunne skyldes 10-15% af differencen, som direkte kan tilskrives den lave registreringsafgift på leasing- og demobiler, så løber det op i flere milliader kroner siden 2009, hvor reglerne for leasing senest blev ændret.

          Den lovede betalingsring måtte skrottes forleden på grund af den enorme, tiltagende utilfredshed, men regeringen ønsker stadig, at finde øgede indtægter til billigere og bedre kollektiv trafik og derfor rettede man blikket mod omtalte skattesnyderi, som den nye unge løve, skatteminister, Thor Møger Pedersen undrede sig over og nu vil gøre noget ved. Det bliver til et umiddelbart merprovenu på 1,7 milliarder kroner om året, uden at der er taget højde for evt. ændrede købevaner, forklarer kontorchef i Skatteministeriet, Lene Skov Henningsen.

           Tendensen blev bekræftet i en pressemeddelelse fra maj 2011. Her offentliggjorde Skat en aktion mod 120 bilforhandlere. Og her registrerede man, at flere forhandlere ulovligt brugte den lave afgift til egen vinding.

          Det er værd at bemærke, at selvom Venstres tidligere, selvglade skatteminister, Peter Christensen, var bevidst om fusk med demobilerne, så blev der ikke gjort neget ved det. Og det har han det stadig godt med og forklarer over for dagbladet BT.: - Demobilerne, der er reglerne klare, - det kan godt være, at nogle snyder, men derfor blev der også iværksat noget kontrol.!

          Det er ikke småpenge, som den danske stat er gået glip af i årevis. Eksempelvis forventer Skat i de kommende år, at kunne hente mindst en milliard kroner om året ved at lukke hullet og hæve registreringsafgiften på disse biler til samme niveau som almindelige nye biler og det sætter også et stop for fortsat fusk med demobiler.

          Nu hvor den nye regering har stukket en pind i den gamle myretube, er det skræmmende, at tænke på hvad der mere kan dukke op af den slags typisk, borgerlig ligegyldighed.

Betalingsring eller ej

          

          Selvom jeg før her på min blog, har luftet min mening om betalingsringen omkring København, føler jeg mig alligevel motiveret til, at give endnu et bidrag til debatten. Det virker som om problemerne med denne ring nu har taget en drejning væk fra det egentlige problem, nemlig trængslen, luftforureningen, tidsspildet i form af tabt arbejdsfortjeneste, tabet af kvalitetstid, personskader m.v. og nu blot handler om besværlighederne med placeringen af ringen.

          Det er klart, at før man laver nogen som helst foranstaltninger, uanset af hvilken art for at løse dette problem, skal og må de offentlige transportmidler til og fra byen optimeres til en helt anden attraktion end den er i dag, både funktionsmæssigt og prismæssigt.

          Uanset hvor man placerer en eventuel betalingsring, vil den vende den tunge ende nedad, som alle andre afgifter på forbrug og kun dem der i forvejen har råd til at leve et liv i økonomisk frihed kan være ligeglade.

          Mit forslag til at løse det grundlæggende problem, uden nogen form for økonomiske tiltag, vil derfor stadig være, at sløjfe samtlige lysreguleringer i gade og vejkryds i en ring f.eks. fra Nordhavn station i nord, ned langs den vestlige side af søerne, til Dybbølsbro station i syd. I dette område beholdes almindelig højre vigepligt, med fortrinsret for busser, cyklister og forgængere, hvilket givet vis vil skabe så meget trafikkaos, at folk helt frivilligt opgiver at køre ind og forurene byen, inklusive dem der ellers har råd til det.

Jul, påske og pinse i alkoholens tegn

          Efter at have læst en udmærket artikel i dagbladet Information, skrevet af Mogens Moos, som han kalder for ”Jul og alkohol bag tragedierne”, føler jeg trang til at tilføre min blog endnu et indlæg, der handler om netop alkoholens skadelige virkninger i en tid, hvor tobaksrygning stjæler alle overskrifterne på trods af, at alkoholen er et endnu større samfundsmæssigt problem end tobakken.

          Det radikale folketingsmedlem Camilla Hersom bruger for tiden en hel del kalorier på, at foreslå tildækning af tobaksvarer, som hun mener, fylder hylderne bag kassedamerne i diverse supermarkeder og frister de unge mennesker med deres farvestrålende etiketter. Jeg har, min næsten daglige gang, i Netto, Superbest og Føtex og her er det ikke tobakken, men der imod vodka, whisky, gin, rom og snaps til under 100 kroner pr. flaske der frister køberne. Måske kan denne artikel i Information og dette blogindlæg stoppe nogle politikeres og ”tørstige” danskeres hykleri og dobbeltmoral om tobak kontra alkohol.

          Det synes at gå fuldstændig hen over hovedet på politikerne, at der hvert år er helt op til 200.000 alkoholrelaterede dødsfald, utallige kroniske sygdomme, vold, voldtægt, angst, depression, hospitalsindlæggelser, utroskab, sexchikane, skilsmisser, børnemisrøgt, trafikuheld, arbejdsskader og produktionstab forårsaget af alkohol.

          Alkohol dræber, det gør alkoholstop ikke. Og det kan kaldes for nærmest, bedrevidende sundhedshykleri af værste skuffe, når Camilla Hersom foreslår, at tobak skal være skjult i forretningerne, så unge ikke fristes til at begynde at ryge. Men selvfølgelig har ingen stillet samme forslag om øl og spiritus. Det er svært ikke at antage, at politikerne naivt lader sig forlede af de aktive lobbyister fra øl og spiritusfabrikanter og importører og dermed bliver fuldstændig tonedøve over for samtlige eksperter inden for alkoholmisbrugsproblematikken her i samfundet. Spørg din nabo og/eller genbo og kan vi lege med tanken om, at vedkommende svarer ærligt, vil denne fortælle, at der også i dennes familie er mindst en, måske endda flere, der drikker for meget og enten er i behandling eller burde være det.

          Det koster samfundet milliarder af kroner på årsbasis i tabte arbejdstimer, dage, uger, måneder og år, foruden tabte unge mennesker under uddannelse, der drikker sig i hegnet torsdag, fredag og lørdag - og skal bruge de næste tre dage til igen, at være egnet til indlæring. 

          Det er derfor grotesk hykleri, så det skriger til himlen, at der er forbud mod tobaksreklamer og ikke for øl og spiritusreklamer. Alkoholen er påviseligt tre gange så skadeligt som tobak og koster samfundet fem gange så meget - og der er ekstremt mange flere, der belastes af ”passiv druk” end af ”passiv rygning”.

          På cigaretpakker er det lovpligtigt, at der står "rygning kan dræbe". Hvorfor skal det ikke stå på flasker med alkohol - og på bildøre?

De bedrevidendes retfærdighed

     Nu er der irakere og andre, der lægger sag an mod Danmark for udlevering af fanger til enheder, der er kendt, eller under mistanke for, at udføre tortur og jeg bliver frustreret.

     Iflg. FN's konventioner er unødig vold og brugen af tortur forbudt også i krig - og ingen skal være i tvivl om, at jeg er stor tilhænger af disse helt nødvendige konventioner, som i videst mulig omfang skal overholdes.

     Som tidligere professionel soldat, lærte jeg under hård fysisk træning, hvad det vil sige, at være i krig og bruge skarpladte våben som middel - og som sergent, lærte jeg senere nye soldater, hvad jeg selv havde lært - og forsøgte efter bedste evne, at få dem til at forstå, at dette er en yderst alvorlig sag om liv og død for dig og/eller din familie.

     I enhver krig er det ikke modstanderen, der er den egentlige fjende, - den virkelige fjende er krigen i sig selv – og det er min påstand, at ingen civile kan sætte sig ind i hvad det vil sige, at befinde sig i modstanderens skudlinje døgnet rundt. En soldat ved ikke om han er i live næste sekund, næste minut, næste dag, uge eller måned og hans psyke og mentale tilstand er så langt fra den civiles, at det umuligt kan forklares, men skal opleves for at kunne gøre sig klog på emnet.

     Når en soldat i krig har overlevet modstanderens angreb med livet i behold, er hans mentale tilstand så stresset, at han ikke kan overskue, til hvem han udleverer de fanger, der for et øjeblik siden, skød på ham for at dræbe og, som han selv lige havde skudt på blot for at overleve.

     At forestille sig, at en civil instans nu skal dømme soldater, eller deres overordnede for at have handlet som de gjorde, gør mig ubegaheligt frustreret, en sindstilstand, der som regel opstår, når man oplever uretfærdighed grundet i uvidenhed - og de eventuelt, kommende retssager må betragtes, som de "bedrevidendes" forsøg på at være retfærdige.

    

Betalingsring før tog til tiden

     I modsætning til alle former for fornuft og logik, har regeringen til hensigt, at anvende de budgeterede omkostninger til betalingsringen omkring København, på selve anlæggene ved bygrænserne, før omkostningerne ved den tiltrængte forbedring - og som lovet, til en væsentlig nedsættelse af billetpriserne på de offentlige transportmidler. 

     Dette vil i min optik medføre total kaos og stigende modstand mod betalingsringen, som om den ikke var stor nok i forvejen.

     Hvad enten man er for, eller imod betalingsringen i sig selv, skal der være en åbenlys fordel ved, at bruge de offentlige transportmidler fra dag 1 - og ikke engang med tiden, når der bliver råd. Pendlere og andre, skal omgående kunne mærke en økonomisk og tidsmæssig fordel ved at lade bilen stå.

     I modsat fald vil det til forveksling virke, som den nok så bekendte historie om "Ebberød Bank."

Offentlige fixerum eller ej

     Fixerum for narkomaner eller ej, - det er spørgsmålet lige nu.
     Repræsentanter fra de forskellige politiske partier, giver deres mening til kende for offentligheden og deres syn på sagen er nærmest forudsigelige.
     I regeringen er der flertal for ideen, ligesom der er et flertal i oppositionen imod - og det er vel lige så forudsigeligt når man kigger på de enkelte partier i oppositionen.

     Venstre er det største oppositionsparti, de repræsenterer de liberale - og at være liberal betyder jo som bekendt, frihed for den enkelte, i dette tilfælde til at være, eller ikke være narkoman og hvad vedkommer det staten?   

     Dansk Folkepartis, som er det næststørste oppositionsparti, vil jeg gå let hen over, thi her er alt for lavt til loftet til, at have plads til kreative tanker, så deres evt. holdning til spørgsmålet giver alligevel ingen mening. 

     Liberal Alliance er jo i højere grad liberale end partiet Venstre, så det er overflødigt at sige noget om.

     De konservative vil ingen forandring af tingenes tilstand overhovedet, det ligger i selve deres partinavn.

     Men til disse partier kan jeg oplyse, at vi lever i en ny tid, hvor narkomaner, alkoholikere, ludomaner, mentalt syge og stressede børn og voksne bliver slynget ud af den centrifuge, som vores moderne samfund er blevet til – og narkomaner er så langt ude, at de er svære at samle op, men for dem er det vigtigt, at de har et fristed, med ordnede forhold, som sygeplejere, sociale medarbejdere, hygiejne og afsondret fra politi, der alligevel ikke kan hjælpe og beboere der til daglig må tåle, at være vidne til narkomaners tilstedeværelse i deres porte og opgange.

     Disse narkomaner lever i forvejen en ussel og utålelig tilværelse, hvor kriminalitet er nødvendig for at skaffe til dagens fix – og, hvor kriminelle skaffer dem hvad de har brug for. Sådan er det – og sådan vil det blive ved med at være, indtil vi (staten) rækker dem den hjælpende hånd, som fixerum påviseligt er i de storbyer, hvor man indtil nu har indført dem.

      

     

                               

Præsters diskimination af folket i folkekirken?

     

     Som nu – og i de næste mange uger, måske måneder, vil vi blive vidner til diskussionen om bøsser og lesbiskes ret til at blive ægteviet i vore kirker. Og det synes jeg er ganske interessant……ikke så meget om vi fortsat skal diskriminere dette folkefærd, men mere fordi det skaber debat ud over dette emne, nemlig om kirken virkelig er en folkekirke.

     Jeg er selv agnostiker…………Om gud eksisterer eller ej er et fedt for mig, ergo er jeg en helt fri mand i åndelig forstand og mener som sådan, at kunne deltage i debatten helt objektivt. Hvis bøsser og lesbiske vil have samme rettigheder til at få en velsignelse (accept) som os heteroseksuelle, så selvfølgelig bør de det. Hvis ikke, er det ingen folkekirke. Mennesker bliver ikke albinoer, rødhårede, bøsser, eller lesbiske fordi de vil, men de er ganske enkelt en del af netop folket.

     I 1536 begyndte reformationen herhjemme, hvor vi fulgte en stor del af, især resten af Nordeuropa, – og smed Paven på porten - så at sige. Nogle hundrede år senere, var der ramaskrig over hele landet af blandt nogle gejstlige over kvindelige præster – og da ramaskrigene havde lagt sig………blev kvindelige præster en naturlig del af en mere moderne kirke.

    Nu kommer så de nye gejstlige ramaskrig om bøsser og lesbiske – og om nogen tid lægger den sig ganske sikkert også, men vi kan spørge os selv, hvad bliver mon det næste? 
    - Det stopper nemlig ikke her i en moderne kommunikations og informationsverden.

   

   

Snart er plejehjem kun for ikke-rygere

     Een historisk dag, thi i dag hører jeg Pia Kjærsgaard fremføre et synspunkt, som jeg er fuldstændig enig med damen i ( aldrig troede jeg, at skulle opleve det !) - nemlig at ældre rygere på plejehjem skal have lov til at ryge på deres eget værelse. Et værelse på et plejehjem må og skal anses for at være den enkelte ældres eget private område.

- Det skulle lige mangle andet.

     Jeg har forstået, at grunden til at den ældre oftest er nødsaget til at ryge på sit eget værelse er den, at man har forbudt rygning i alle øvrige rum, så som den fælles opholdsstue og andre rum hvor de ældre mennesker færdes - og rygerne kan således ikke samles til socialt samvær på lige fod med alle andre. - Altså en form for diskrimination.

     Man kan selvfølge anlægge det synspunkt, (hvis man er tilhænger at autoritære fællesskaber) at en ældre ryger som jeg, bare kan holde op med at ryge, men jeg vil gerne se den person der mener, at det vil være relevant for et ældre menneske, der har valgt at ryge og som har røget i mange år uden problemer, som et led i sin selvvalgte livskvalitet, pludselig skal fratages denne nydelse i en alder af 68 år...........blot fordi stat og kommune er domineret at selvbestaltede sundhedstosser, der mener at skulle afgøre, om jeg skal ryge eller ej.

     Om det så er fordi de vil sikre mig et meget langt liv på et plejehjem, hvor jeg kan sidde og kede mig ihjel, eller om det er for at skåne gardinerne på plejehjemmet, der formentlig alligevel højst bliver vasket 1 gang årligt, skal få lov at svæve i vinden.
     Men at disse mennesker intet som helst problem ser i at træffe beslutninger for folk, der ellers i det mindste principielt endnu er personligt myndige kan man jo undre sig over.

     Men vi lever altså åbenbart i et samfund, som trods alt ikke er mere frit, end at staten skal beslutte, hvad et menneske må og ikke må, også når det gælder, hvad der ellers normalt ville blive betragtet som en privat sag.

     Af forskellige grunde, har jeg selv fravalgt alkohol, søde og fede sager, som jeg sagtens kan undvære, men hvis jeg en dag må på plejehjem, fordi jeg ikke kan klare mig selv, vil jeg hellere bede om en etværelses lejlighed tre alen under jorden end, at skulle tilbringe mit livs sene efterår på et plejehjem med rygeforbud.

- Må Vor Herre bevare os............

Hasteindkaldelse til meningsløs debat

     Jeg overværede i går den 16. november på tv, fra folketinget, debatten om Ole Sohns eventuelle tvivlsomme fortid, som formand for det daværende kommunistiske parti i Danmark og blev noget forbavset over, at man fra oppositionens side havde HASTEINDKALDT statsministeren til samråd om emnet. Debatten varede hele to timer og emnet var skudt i gang af artikler i Jyllandsposten og fulgt op af Søren Pind. Der sad jeg så og fulgte debatten og vidste ikke om jeg skulle tude, eller slå mig på lårene af grin.

     Søren Pind åbnede debatten, statsministeren svarede - og så kan det ellers nok være, at DF’s folketingsmedlemmer tog over fuld af energi og entusiasme, idet de mente at dette emne var ret så alvorligt.

     Erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn er risiko-godkendt af PET, men det lader ikke til at være tilstrækkeligt for oppositionen. Kommunisterne i Danmark og alle andre lande modtog gennem en årrække penge fra Moskva, kanaliseret til Danmark på typiske lyssky, skæg og blå brille måder på samme måde, som CIA kanaliserer penge til udvalgte kredse af højreorienterede lande og organisationer verden over.

     At kommunisterne modtog penge fra Moskva, er der intet nyt i og har været uddybende beskrevet af Ole Sohn selv i hans omfattende forfatterskab om emnet, hvori han også beskriver hvilken propaganda mange var ofre for og, hvor meget han har fortrudt denne sin fortid.

     Alt har været fremlagt gennem de seneste 20 år, alligevel mener oppositionen at der er grund til, at hasteindkalde folketinget til debat, fordi Ole Sohn nu er minister og kan være en sikkerhedsrisiko for landet. Tiden gik for det meste med at diskutere betydningen af den kolde krig, her 20-25 år efter dens afslutning.

     Ikke siden zar Peter den stores tid i 1700-tallet og prinsesse Dagmars tid som zarina, gift med Alexander 3.i 1800-tallet, har Danmark haft et så godt forhold til det nye Rusland efter sovjetunionens fald og undervejs i debatten ventede jeg på, at oppositionen - og ikke mindst på, at DF- folketingsmedlemmer, skulle fremkomme med eksempler på, hvor og hvordan man havde tænkt sig, at Rusland skulle kunne bruge dette som afpresning imod Ole Sohn - og dermed imod Danmark.

      Statsminister Helle Thorning Schmidt bevarede roen under hele den surrealistiske debat og svarede, at hun havde fuld tillid til sin erhvervs- og udviklingsminister og mente, at der var vigtigere emner at beskæftige sig med, i disse for vort land så vanskelige tider, hvilket jeg måtte give hende fuldstændig ret i.

     Min konklusion efter denne latterlige debat og spild af kostbar tid og skattekroner er, at oppositionen mangler visioner, forslag til problemløsninger, sans for proportioner og for relevante emner at beskæftige sig med nu, præcis som de havde det, da de var henholdsvis regering og regeringsbærende.

---

  Vi har fået en ny regering, og kun fem uger efter viser en undersøgelse, at omkring 70% af vælgerne mener, at Lars Løkke Rasmussen vil være bedre end Helle Thorning Schmidt til at klare Danmarks øjeblikkelige, økonomiske problemer. 
  Det kunne være rart at vide, hvad i al verden der foregår oppe i hovedet på folk. Måske er det blot skuffede S og SF vælgere, der ikke ved bedre og føler sig frustrerede.

     Til disse skuffede vælgere bør det oplyses, at de første næsten 3 uger gik med at forhandle en ny regering på plads, og straks efter gik den nye regering i gang med at udarbejde en ny finanslov, som er ved at falde på plads allerede 6-7 uger efter den nye regerings tiltræden.

     Pressen havde ikke noget seriøst at skrive om i mellemtiden - der var opstået et politisk vakuum og vælgerne manglede at kunne læse om de sædvanlige trakasserier partierne imellem, så noget måtte der for enhver pris skrives om, af hensyn til avisoplagene og man opfandt det spøjse begreb, ”de brudte løfters regering”.

     Det var åbenlyst for enhver, der har fulgt med i politik, åbenbart med undtagelse af boulevardpressen, at med de radikale som tredje hjul i giggen, kunne alle visioner fra S og SF’s ”Fair løsning” ikke lade sig gøre i dens oprindelige form, men for at danne regering måtte alle tre parter æde et par velvoksne kameler. 
   Det er der intet nyt i - sådan har det altid været for en mindretalsregering siden demokratiets spæde start i 1849.

     Men nu begynder der så småt, at tegne sig et billede af indholdet i den nye finanslov, og det er ganske tydeligt, at den vil få et mere socialt afbalanceret udseende – og hvad der er lige så vigtigt er, at Enhedslisten har overtaget rollen som støtteparti for en regering, hvor Dansk Folkeparti var det for den forhenværende. Dette giver en betydelig politisk forskel og anser jeg for at være ret så betryggende.

     Fra januar, hvor Danmark overtager formandskabet i EU, får vi en yderst præsentabel, kvindelig statsminister med format og med sprogkundskaberne i orden, hvor vi før havde en statsminister uden international udstråling, der fejlede fælt ved det her til lands afholdte COP15. Det skulle have været en kæmpe succes, men blev en eklatant fiasko.

     Med Helle Thorning Schmidt som vort lands leder, er jeg er sikker på, at også landende udenfor EU igen vil anse Danmark for, at være blevet seriøst og stuerent – og til marts eller april 2012, tror jeg på, at vælgerne vil se - og vise i nye meningsmålinger, at de tog grundigt fejl i november 2011.

Trafikfjolsernes halvår

     Nu er tiden på året kommet, hvor vi som trafikanter ikke alene skal finde os i fjolserne, der ikke kan finde ud af hvordan man gebærder sig i rundkørsler, men nu også med alle dem, der ikke kan finde ud af, hvornår man skal bruge sine bageste tågelygter på bilen, og især hvornår man ikke skal bruge dem.

     I rundkørsler skal man kun holde tilbage for dem, der allerede er inde i rundkørslen og ikke for dem, der er på vej derind! Rundkørslerne er skabt til at holde trafikken flydende, i stedet for køerne ved de lysregulerede vejkryds.

     Tågelygterne tændes kun når sigtbarheden er kortere end standselængden, og ikke bare fordi det regner, eller bare er lidt diset i vejret. På motorvejen er det ikke til at se om ham/hende, der ligger længere fremme er ved at bremse, eller bare er et fjols med tændte tågelygter.

Venlig hilsen Bonsvigs Trafikskole.