Dagens ret(hver dag): Hjerner i grød!

     

          Når man ser ned over siderne med ugens tv-programmer får man den tanke, om det er TV-programchefernes overlagte hensigt at gøre os danskere dummere, end vi allerede er, og  at give os dårligere dannelse, end vi har i forvejen.
         
          Det forholder sig vel sådan, at redaktørerne skulle holde sig orienteret om, hvad der interesserer os, der skal udsættes for den såkaldte TV-underholdning(dvs. os, der betaler deres løn) og de er tydeligvis kommet frem til det resultat, at vi simpelthen er blevet dummere med tiden... og at programmerne således må formes herefter. 
For man kan vel ikke forestille sig...nej, man kan næsten ikke sige det, jeg prøver alligevel... at det er omvendt, og at det er tv der har gjort os dummere?

           Hvis vi holder os til det, der på godt nudansk hedder prime time på de to hovedkanaler, DR1 og TV2, d.v.s. tiden omkring kl. 20 og 21.00, vil man se programmer som” Herre i eget hus”, ”Hammerslag”, ”Spise med Price”, ”Kokkekampen”, ”Vores virkelig store familie”, ”Hvad bruden ikke ved”, ”Hjælp vi skal have barn”, ”Ved du hvem du er?” med de kendte, ”Liebhaverne”, ”Sporløs”, ”Danmark ifølge Bubber”, X-factor”, ”Argh! Det gjorde jeg bare ikke!” Og så ser jeg endda bort fra de øvrige skodkanaler, med ”Til middag hos…” en af de kendte, eller ”Hjemme hos…” igen en af de kendte, ligegyldigt hvor hjernedøde, bare de er kendte. 
   På en af disse kanaler kan man for eksempel opleve "Ekstrem hjemmeservice" og " Mesterkok - kun desserter" - og så har jeg kun nævnt nogle få af ugens utallige madprogrammer. Alle sammen programmer der burde sendes efter kl.24.00, mens vi andre passer vores søvn og kan vågne friske og veludhvilede på vores arbejde, uden at have forloren hare i hovedet, eller et andet uhensigtsmæssigt sted. 

          Der laves sågar flæskesteg eller andesteg fra kl. 6.30. - 09.00. om morgenen, mens man smager på sauce, vine og øl, i noget man kun kan opfatte som et forsøg på på een gang at kede seerne ihjel, og få dem til at slå sig selv ihjel ved øget indtagelse af mad og spiritus - noget danskere i gennemsnit egentlig næppe behøver at blive tilskyndet til.


          Snart får nyhedsredaktionerne vel også deres eget tv-køkken så vi kan se på madlavning igen kl. 18,30 og 19,00,22.00 og 22.30. 

          Og for at det ikke skal være løgn, så bliver disse programmer genudsendt 2-3 gange i løbet af samme uge, eller næste. 


Hvad er der blevet af aftenskolekurserne i finere madlavning for de interesserede? Så kunne vi andre blive fri for flæskestege og Price-brødre.

          - Hvad i himlens navn tænker de på derinde på TV?.................Mad, åbenbart!
         
          Man må man formode, at programcheferne kun har grød i hovedet, - eller er det os seere, der er ved at få erstattet hjernen med grød?

Venstres anerkendte skattesnyderi

         

           Trafikøkonom og tidligere lektor ved Handelshøjskolen, Uffe Jacobsen fortæller, at det er en skandale der svarer til skattesnyderi, at tre tidligere borgerlige skatteministre ikke har grebet ind over for det milliardtab staten er gået glip af i årevis på grund af lavere afgift på leasing- og demobiler. Men det er vel næppe så underligt når man må formode, at det netop er deres vælgere der har kunnet gøre brug af denne ordning når de skulle anskaffe sig en nu Audi, Jaguar, Mercedes eller BMW.

          Tal fra Danmarks Statistik viser, at det er helt enorme summer, som staten er gået glip af i manglende registreringsafgift. Fra 2007 til 2010 faldt den årlige indtægt på området fra 24 milliarder til blot 13 milliarder og selvom det kun kunne skyldes 10-15% af differencen, som direkte kan tilskrives den lave registreringsafgift på leasing- og demobiler, så løber det op i flere milliader kroner siden 2009, hvor reglerne for leasing senest blev ændret.

          Den lovede betalingsring måtte skrottes forleden på grund af den enorme, tiltagende utilfredshed, men regeringen ønsker stadig, at finde øgede indtægter til billigere og bedre kollektiv trafik og derfor rettede man blikket mod omtalte skattesnyderi, som den nye unge løve, skatteminister, Thor Møger Pedersen undrede sig over og nu vil gøre noget ved. Det bliver til et umiddelbart merprovenu på 1,7 milliarder kroner om året, uden at der er taget højde for evt. ændrede købevaner, forklarer kontorchef i Skatteministeriet, Lene Skov Henningsen.

           Tendensen blev bekræftet i en pressemeddelelse fra maj 2011. Her offentliggjorde Skat en aktion mod 120 bilforhandlere. Og her registrerede man, at flere forhandlere ulovligt brugte den lave afgift til egen vinding.

          Det er værd at bemærke, at selvom Venstres tidligere, selvglade skatteminister, Peter Christensen, var bevidst om fusk med demobilerne, så blev der ikke gjort neget ved det. Og det har han det stadig godt med og forklarer over for dagbladet BT.: - Demobilerne, der er reglerne klare, - det kan godt være, at nogle snyder, men derfor blev der også iværksat noget kontrol.!

          Det er ikke småpenge, som den danske stat er gået glip af i årevis. Eksempelvis forventer Skat i de kommende år, at kunne hente mindst en milliard kroner om året ved at lukke hullet og hæve registreringsafgiften på disse biler til samme niveau som almindelige nye biler og det sætter også et stop for fortsat fusk med demobiler.

          Nu hvor den nye regering har stukket en pind i den gamle myretube, er det skræmmende, at tænke på hvad der mere kan dukke op af den slags typisk, borgerlig ligegyldighed.

Jul, påske og pinse i alkoholens tegn

          Efter at have læst en udmærket artikel i dagbladet Information, skrevet af Mogens Moos, som han kalder for ”Jul og alkohol bag tragedierne”, føler jeg trang til at tilføre min blog endnu et indlæg, der handler om netop alkoholens skadelige virkninger i en tid, hvor tobaksrygning stjæler alle overskrifterne på trods af, at alkoholen er et endnu større samfundsmæssigt problem end tobakken.

          Det radikale folketingsmedlem Camilla Hersom bruger for tiden en hel del kalorier på, at foreslå tildækning af tobaksvarer, som hun mener, fylder hylderne bag kassedamerne i diverse supermarkeder og frister de unge mennesker med deres farvestrålende etiketter. Jeg har, min næsten daglige gang, i Netto, Superbest og Føtex og her er det ikke tobakken, men der imod vodka, whisky, gin, rom og snaps til under 100 kroner pr. flaske der frister køberne. Måske kan denne artikel i Information og dette blogindlæg stoppe nogle politikeres og ”tørstige” danskeres hykleri og dobbeltmoral om tobak kontra alkohol.

          Det synes at gå fuldstændig hen over hovedet på politikerne, at der hvert år er helt op til 200.000 alkoholrelaterede dødsfald, utallige kroniske sygdomme, vold, voldtægt, angst, depression, hospitalsindlæggelser, utroskab, sexchikane, skilsmisser, børnemisrøgt, trafikuheld, arbejdsskader og produktionstab forårsaget af alkohol.

          Alkohol dræber, det gør alkoholstop ikke. Og det kan kaldes for nærmest, bedrevidende sundhedshykleri af værste skuffe, når Camilla Hersom foreslår, at tobak skal være skjult i forretningerne, så unge ikke fristes til at begynde at ryge. Men selvfølgelig har ingen stillet samme forslag om øl og spiritus. Det er svært ikke at antage, at politikerne naivt lader sig forlede af de aktive lobbyister fra øl og spiritusfabrikanter og importører og dermed bliver fuldstændig tonedøve over for samtlige eksperter inden for alkoholmisbrugsproblematikken her i samfundet. Spørg din nabo og/eller genbo og kan vi lege med tanken om, at vedkommende svarer ærligt, vil denne fortælle, at der også i dennes familie er mindst en, måske endda flere, der drikker for meget og enten er i behandling eller burde være det.

          Det koster samfundet milliarder af kroner på årsbasis i tabte arbejdstimer, dage, uger, måneder og år, foruden tabte unge mennesker under uddannelse, der drikker sig i hegnet torsdag, fredag og lørdag - og skal bruge de næste tre dage til igen, at være egnet til indlæring. 

          Det er derfor grotesk hykleri, så det skriger til himlen, at der er forbud mod tobaksreklamer og ikke for øl og spiritusreklamer. Alkoholen er påviseligt tre gange så skadeligt som tobak og koster samfundet fem gange så meget - og der er ekstremt mange flere, der belastes af ”passiv druk” end af ”passiv rygning”.

          På cigaretpakker er det lovpligtigt, at der står "rygning kan dræbe". Hvorfor skal det ikke stå på flasker med alkohol - og på bildøre?

Kapitalismens svanesang?

Profet?

     I disse år er der noget der tyder på, at politikeren, økonomen, sociologen og filosoffen, Karl Marx (1818-1883) trods alt og i sidste ende måske får ret i, at kapitalismen en dag helt automatisk vil slå sig selv ihjel.
     Eller i en anden tolkning, at han sagde, at ENTEN transformerer det kapitalistiske samfund sig over i et socialistisk, ELLER også går der lort i hele verden(frit oversat!)

     I århundreder har vi haft kapitalisme/liberalisme som politisk samfundsmodel i forskellige varianter,  i de seneste ca. 100 år under, hvad vi kalder for kontrolleret kapitalisme, hvilket vil sige, at markedskræfterne ikke alene må styre hele udviklingen, men hvor en stærk statsmagt bevarer bare et minimum af kontrol.

     I Europa har det åbenbart været så som så med kontrollen i f.eks. Grækenland, Portugal og Irland. Disse lande står nu over for en truende bankerot, hvis ikke andre lande træder hjælpende til og udviser solidaritet, - et begreb der eller kun høres og bruges blandt socialister. Den fælles valuta for visse EU-lande, nemlig euroen, er under hårdt pres og ingen seriøse, ikke-politiske økonomer, tør spå om dens fremtid.

     I USA er såkaldte almindelige mennesker, hvilket i USA er de fattige og den underste middelklasse, begyndt at demonstrere på Wall Street i tusindvis mod den rendyrkede, liberalistiske grådighed, og det samme ser vi nu i  europæiske lande, ligeson man nu ser mange arabiske lande gøre op med det kapitalistiske diktatur.     
     Herhjemme ser vi banker på stribe gå konkurs, småbanker ganske vist, men dog banker, altså kapitalinstitutter, der har levet livet ude på kanten, mens de rådgav kunder til at købe aktier i deres ”dødsboer”.

     Nu hører vi i medierne, om folk, der siges at have sparet op og mistet deres formue på disse aktiekøb -  og lur mig, om ikke disse ”opsparinger” hidrører fra aktier, købt på låntagning i friværdien på deres ejerbolig efter råd fra bankrådgiveren, der, som vi kun i få år har været bevidst om, ikke er rådgivere, men målrettede og provisionslønnede sælgere af bankens produkter. 

   Altså en friværdi i boliger, opstået under inflation, uden nogen form for produktion bag, der nu forsvinder op i den blå luft, hvor den i praksis altid burde have befundet sig i.

     Når man læser dette, vil man sikkert tro, at jeg er kommunist, men det er jeg ikke, for det er vi mennesker endnu ikke intellektuelt modnet til endnu. Der er ikke konsensus for socialisme i den moderne verden - og det ligger endnu uden for vores diskurs i formentlig yderligere 100-200 år.

   

Afrika sulter

     Men havde vi for 150 år siden bekendt os til den socialistiske, politiske model, havde vi formentlig ikke haft så mange fattige i de kapitalistiske lande, for ikke at tale om store del af den 3. verden, hvor folk ligefrem sulter ihjel(det anslås for tiden, at ca. 1 mia. mennesker ud af 6 mia. ikke får mad nok i det daglige, rækkende fra at være få uger fra at dø, til blot at være afkræftede og generelt under- eller fejlernærede.

   
     Det havde måske heller ikke været nødvendigt, at drive rovdrift på meget af verdens naturlige ressourcer, så som, den for mennesket så vigtige regnskov - og vi kunne måske have sparet os for det meste af miljøproblematikken, hvis ikke den nok så hellige ko, nemlig væksten, havde - og stadig driver os til at opbruge disse ressourcer. 

  
     Det ville i så fald ikke have været tilfældet, at kun ca 1% af verdens befolkning ejer ca. hele 90% af verdens rigdomme - mens de ca 99% må klare sig for de kun ca. 10%.

   Og ikke mindst kunne vi have været fri for at skulle lægge øre til folk fra Venstres Ungdom, Liberal Alliance, og lignende højtflyvende, politiske tænkere og skønånder. Sidstnævnte værende en ikke ubetydelig gevinst i sig selv.
     Når man lige ser bort fra disse nævnte reaktionære kræfter, er det bemærkelsesværdigt, hvor mange, især unge, universitetsstuderende økonomer, der er begyndt at interesserer sig for den gamle Marx's litteratur om netop økonomi.

- hhrøhmhh... det synes jeg godt lige man kunne tænke lidt over !

Legaliser hashhandlen nu !

     Jeg går så absolut ind for fri hash, primært af to grunde. Den ene er, at hashrygning ikke er forbundet med de kendte samfundsproblemer som alkohol. Den anden er, at årsagen til så mange omkostningsfulde politiaktioner.

     Som jeg, i en tidligere artikel har nævnt, har jeg set folk dele to bajere og staks efter begyndt at slå løs på hinanden, men jeg har endnu aldrig set to folk dele en joint og efterfølgende komme op at slås, snare tvært imod, idet hash, som det er nogen bekendt, er fredsfremkaldende.

     Selve hashrygningen er påviseligt af eksperter ikke vanedannende som alkohol, men kan alene være et problem når rygningen bliver en livsstil. Denne livsstil tilegner mange sig, som af andre grunde, har problemer med deres tilværelse i øvrigt.

     Det er vigtigt her at nævne, at jeg selv har prøvet at ryge hash, men jeg bryder mig ikke om det, idet det får mig til at få en følelse af manglende selvkontrol - og jeg bliver hurtigt ualmindeligt søvnig og tørstig efter noget sødt drikkelse.
     Ved at frigive handlen med hash, som f.eks. i alle steder, hvor man i forvejen kan købe rusmidler, som alkohol, eller tobak, hvilket vis sige i kiosker, tobaksforretninger og supermarkeder – og sidegevinsten er at fjerne en meget stor del af de kriminelle banders indtægter og frigive politiarbejde i milliardklassen, som lige så påviseligt, ingen effekt har overhovedet

    Det er ikke fantasi, at sammenligne hashforbuddet, med alkoholforbuddet i USA i tyverne, tiden hvor gangstervæsenet tog sin begyndelse og senere udvidede sig til meget andet kriminalitet, som korruption, indbyrdes krig, død og ødelæggelse for resten af samfundet.

     Jeg er enig i – og bestemt ikke blind for, at kriminelle bander har andre indtægtsformer i form af, handel med kvinder, alfonseri, våben og hårdere stoffer, men det er et helt andet problem og retfærdiggør ikke forbuddet mod hash. Det er vidt forskellige problematikker.

     Man kan anlægge det synspunkt, at Danmark således vil blive oversvømmet med turister, der udelukkende kommer hertil for at købe hash. Nå ja, - de lægger så en del valuta – og det er vel ikke så ringe endda, men man kunne også bruge sit pa,s som legitimation for at til køb af hash. Herunder kan vi også forbyde folk under 18 år at købe hash, ligesom det snart vil være tilfældet med køb af alkohol.

Rend mig i råvarerne! !

Nutidens åndelige guruer?

     Hvad er der sket med dansk TV- kultur i nyere tid, når man efterhånden skal se madlavning på TV morgen middag og aften, i løbet af fem minutters reklame, skal se tilbud på indtil tre forskellige køkkener og det ene af dem med påstanden om, at det er et køkken alle har råd til, eller at "alle fortjener et fedt køkken". Hvis det er tilfældet, så forær os et, lav os få det overstået, og hold så ellers kæft med køkkener og mad.

     Jeg gider egentlig ikke at eje sådan et køkken, da jeg ikke gider lave mad i det, og modsat udsagnet, så har jeg iøvrigt ikke råd til det.

     Jeg holder meget af god mad og ordentlige køkkener, men jeg gider ikke selv, at lave mad, mest fordi det ikke interesserer mig, men jeg respekterer at der er mennesker, der interesserer sig for madlavning og samtalekøkkener, og måske endda ligefrem har det som en slags hobby. Til dem, kan jeg nævne, at der findes aftenskoler, hvor man for en billig penge kan lære at lave al slags mad.

     Men det er efterhånden ved at blive en plage for os, der ikke er interesserede. Der er madlavning i ”Morgen-TV”, i løbet af dagen i ”Go’ aften Danmark” og i ”Aftenshowet”. Mens jeg sidder og nyder min morgenkaffe med ristet brød, laver de Gud hjælpe mig middagsmad, rører rundt i sovsen, laver sushi og smager på rødvin, OM MORGENEN ! - Og ævler løs om råvarer mig her, råvarer mig der og råvarer mig alle vide vegne, så jeg er ved, at få både det ristede brød og morgenkaffen galt halsen.

     Der er udsendelser som f.eks. ”Niklas mad”, ”Masterchef”, ”Til middag hos…”, Hells kitchen” ”Gordon Ramseys køkken”, ”4 stjerners middag hos….”, ”Kongerigets kager” i løbet af dagen og aften – for bare at nævne nogle enkelte, som jeg lige kan komme i tanker om i skrivende stund – og så er der alle dem jeg ikke lige husker - og det kan også være det samme. 

     Ved snart sagt ethvert program, der skal lægge op til et hyggeprogram, er der opstillet et TV-køkken - og så venter vi bare på, at en eller anden kendis iført kokkehue eller grønt hår og forklæde i moderigtige farver skal begynde at snitte gulerødder og fortælle om slankemad, eller andet uudholdeligt, rædsommeligt, kedeligt madævl.
     At lave mad i så mange TV-udsendelser ville svare til, at der i alle hyggeprogrammer, såvel morgen som aften-TV, var indlagt klip fra fodboldkampe, som jeg erfarer, at især mange kvinder ikke bryder sig om. Aviserne ville blive oversvømmet med vrede læserbreve fra kvinder i alle aldre, hvor redaktørerne ville blive skældt øjnene ud af hovederne - og ønsket langt ned i helvede.

     Nu mangler vi bare, at der også i alle nyhedsprogrammerne, som f.eks. "Efter Deadline", også er opstillet et TV-køkken – og, at en eller anden, med en åndssvag hat og forklæde, fortæller om rørt fars, former honningkager, forklarer hvordan man ælter kagedej,  eller undgår, at hollandaisesovsen skiller.

     - Kære DR - tillykke med de 60 år - men jeg er sk#%?træt af spaghetti med kødboller, eller Sushi på 4 måder, eller hjemmelavet rejesalat. For min skyld kunne i meget gerne sende alle disse madudsendelser eller kulinariske indslag et ganske bestemt, uartigt sted hen.


og det gælder også TV2 og alle andre kanaler, der er blevet komplet madtossede...

Verdensrekord i druk

WHO advarer nu Danmark mod ikke at gøre noget ved, at vi er indehavere af verdensrekorden i druk, især blandt helt unge mennesker.

     Når man betænker, at S og SF vil pålægge ekstra afgifter på usunde varer, er det helt uforståeligt, at alkohol ikke er med i denne kategori, når man ved hvor store helbredsmæssige problemer og omkostninger alkoholen skaber for samfundet, familier og den enkelte, idet alkoholen, som det er de fleste bekendt, er relativt stærkt vanedannende.

     Prisen på øl, vin og alkohol er ikke steget, sammenholdt med næsten alle former for både levnedsmidler og varige forbrugsgoder, så som biler, tv og hårde hvidevarer. Ja, en af de første gerninger, som den nu heldigvis afdøde regering begik, var faktisk at nedsætte afgifterne på sprut, så det blev en sjat billigere for folk at gå til den med promillerne.
   Netop ekstra afgifter på alkoholen i form af vin, snaps, vodka, whisky, gin og cognac vil være afgifter, i modsætning til tobakken, der ikke vender den tunge ende nedad. Det vil være helt utænkeligt, at folk med almindeligt gennemsnitlige indtægter, vil afholde sig fra, at købe alkohol selvom prisen på en almindelig flaske whisky ikke mere koster 150, men 300 kroner, eller en god almindelig flaske rød, eller hvidvin stiger fra 75 til 150 kroner. Her vil virkelig være penge at hente på indtægtssiden.

     Samtidigt er det desværre åbenbart ikke gået op for mange af vore politikere, hvor stor skade alkoholen har på vort samfund i form af tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsophold, afvænningsklinikker, for ikke at tale om skilsmisser, misrøgt af børn, promillekørsel, ballade, vold, drab og deraf følgende rets- og politiopgaver.

   Eksperter på dette område er af og til kommet til orde i medierne, men politikerne synes er at være stærkt tonedøve over for dette problem, eller også vil de bare ikke se sandheden i øjnene. 
   Men der ville være uendeligt mange penge for staten at spare på udgiftssiden også.

     Lad os få en kraftig afgiftsforhøjelse på sprutten, og måske samtidigt forhindre at vi taber en hel generation af unge på gulvet. 
   Der er folk nok, der allerede ligger dernede, og sundhedssektoren har ikke brug for flere.

Afgifter der giver mening

     Når talen falder på afgifter på usunde varer, tales der oftest om fede og søde sager, samt tobak.  Især tobak er kraftigt afgiftsbelagt, og alle pakninger skal mærkes med død og ødelæggelse, hvorimod fx. reklamer og etiketter på alkohol er fyldt med tillokkende sludder og vrøvl.

     Spørger man eksperter, er det ingen ukendt sag, hvor meget alkohol koster samfundet i afvænning, indlæggelser, tabt arbejdstid, for ikke at tale om alle kriminal- og færdselssager forårsaget af alkohol. Og hvis man talte familieproblemer og skilsmisser med på listen over skadevirkninger på grund af alkohol, så ville tallet blive astronomisk.

     At lægge afgifter så det batter på vin og spiritus, som f.eks. rød- og hvidvin, whisky, vodka, gin og cognac, vender, modsat næsten alle andre former for afgifter, ikke den tunge ende nedad. De mange med indtægter i over- og mellemklassen, er fuldstændig ligeglade med om en god flaske rødvin koster 100 eller 200 kroner - og om en flaske whisky koster 150 eller 300 kroner – og så kan vi nævne resten af samfundet, der er så godt som bedøvende ligeglade med om en bajer koster 5 eller 10 kroner.

     Disse afgifter ville give staten milliardindtægter og spare et lignende beløb – og skulle de finde på at tage over grænsen for at købe sprut og vin, så lad dem dog -  det vil alligevel kun være en brøkdel, der har mulighed for at dække deres behov for alkohol ved at tage en tur over grænsen hver gang de bliver tørstige, eller skal holde en stor fest.

    Spørgsmålet er nok bare, om nogle af de politiske partier vil bringe sig i unåde hos samtlige mellem- og storforbrugere af alkohol, thi det gælder, igen iflg. eksperter, ca. 80% af befolkningen.
  - Så her er virkelig penge at hente - og løsningen på et hav af samfundsproblemer.

     - HALLO, politikere, er der nogen hjemme ?

Afgifter vender den tunge ende nedad

     Folk i den såkaldt civiliserede verden bliver federe og federe, ligesom man er blevet det i mange år i USA. 

   Og i Danmark vil man så prøve at løse problemet med, at forhøje afgifterne på fede og søde sager, uden at skelne til hvad psykologer har vidst i årevis, nemlig at fedmen er et ubevidst forsvarsmiddel -  og en forhøjelse afgifterne vil derfor kun medvirke til den velkendte slange der bider sig selv i halen. 

   For dem der har behov for fede og søde sager, vil problemet kun blive større, jo dyrere disse varer bliver – og jo federe bliver de. Hvordan hænger det nu sammen ?

     Alle mennesker er født med et forsvarsgen -  et gen, der sørger for at vi kan forsvare os mod en truende fare, bevidst som ubevidst. 

   Nogle bliver tykkere og nogen bliver tyndere i dette forsvar. Teorien går ud på, at fedmen giver et beskyttende lag, nærmest som et skjold – og den der bliver tyndere, gør sig lettere for at kunne flygte hurtigere. I teorien kunne man tolke det sådan, at den tykke gør sig klar til at tage kampen op, mens den tynde gør sig klar til at stikke af. Dette er naturligvis en generel betragtning, og der er, som bekendt, ingen regler uden undtagelser.

     

I løbet af de ca. fire en halv million år vores naturlige fejlmutationer har udviklet os til det, vi er i dag, har der altid været farer at tage sig i agt for, om end disse har ændret karakter i årenes løb.

   I de tidligste tider var det kulde og varme, rovdyr, dyr, der konkurrerede om de samme ressourcer, osv., senere stammekrige, senere igen alt det man udsættes for i såkaldte civiliserede samfund.

   I dag er farerne meget divergerende og komplekse fra det ene samfund til det andet.

    

     I den moderne verden kan det være stress, og dermed angsten for ikke at kunne leve op til egne og måske især andres forventninger til ens person. Så i denne verden vil det være sådan, at den der spiser sig fed, bliver ved med at fodre sig federe, fordi problemet ikke bliver håndteret - og den, der lader være at spise, for at tabe sig, lige så ubevidst fortsætter med at tabe sig af samme grund.

   Sidstnævnte kan så udvikle sig til anoreksi. Det er oftest, eller næsten udelukkende piger, der rammes af anoreksi, mens det oftest er drenge der rammes af fedme. De unge mænd ”må tage kampen op”, - mens de unge kvinder ”må stikke af”. Med alderen forandrer denne sammenhæng sig. Ældre mænd bliver tyndere for at kunne stikke af - og ældre kvinder bliver tykkere for at kunne forsvare deres afkom.

     Vi ser også en social forskel i denne problematik. Jo flere ressourcer man har, jo mindre forandrer eens krop sig ved selv ubevidste faresignaler, meget naturligt – og jo færre ressourcer, jo hurtigere forandrer kropsvægten sig i forhold til de ubevidste faresignaler lige så naturligt. 

     Med andre ord, jo flere afgifter vi lægger på de fede,søde, og usunde sager, jo sværere får den fattige og/eller  ressourcesvage ved at klare sig.

     

     – Også her vender øgede afgifter den tunge ende nedad på vanlig vis - og her både i overført betydning og i bogstavelig forstand. 

     

Kokain, hash, pot, sprut og piller til alle

    Engang viste en statistik, at vi danskere var verdens lykkeligte folk, men det viste sig hurtigt at være en and, idet spørgeskemaet var engelsksproget og ordet happy kan, som bekendt af engelskkyndige, også betyde glad.      - Men skulle vi være vedens gladeste folkefærd, så må det da være lalleglade, skulle jeg mene.

    

     Aanalyseinstituttet Wilke har for nylig offentligtgjort, at femogtyve procent af alle danskere på et eller andet tidspunkt har antruffet en, eller flere af deres kollegaer på jobbet, påvirket af enten hash, kokain, eller alkohol - og misbrugskonsulent, Ulla Erlandsen fra lægernes Testcenter, bekræfter i dagens aviser, at "det er ganske normalt." - Det er da aldeles skræmmende at tænke på.

     Dette samfund er med andre ord så komplekst, at de færreste kan finde ud af, hvad der er op eller ned, hoved eller hale, uden at være påvirket af et eller andet giftstof.

    

     Grundlæggende giver livet som sådan ingen mening, men nogen gør alligevel et forsøg, når vi nu alligevel skal være her for en tid.

     Nogen "fabrikerer" en mening ved, at købe sig et nyt og flottere hus, en ny og smartere bil, eller en endnu større fladskærm, der kan fylde hele væggen, alene for at dupere rakket. Ganske tåbeligt.

     Andre finder mening i, at tilmelde sig foreninger, som f.eks. rockere, gadebander, religiøse sekter, eller lignende for at være en del af et fællesskab. - Og det er da lige så tåbeligt.

     Kernefamilien forsøger at være noget for hinanden ved at se tv, spille computerspil i hvert sit rum, eller at spille golf, eller andet fordummende og meningsløst.

     Så er der dem der finder en mening med livet ved, "at være noget for andre", for enkeltpersoner, eller i humanitære organisationer. - Og det giver da en vis mening.

    

     Men fælles for dem alle er, at alt dette skal erstatte, hvad vi mistede for 30-40 år siden, i storfamilierne, hvor tanter, onkler, fætre, kusiner, forældre og bedsteforældre  samledes jævnligt omkring spisebordet, skiftevis hos hinanden og hvor kernefamilien gjorde ting sammen, for ikke at tale om det sociale fællesskab mellem kollegaer på arbejdspladsen. Alt dette er pist væk.

     På jobbet bliver vi presset til det yderste for at holde gang i den så hellige ko, ved navn VÆKST, vækst der skal holde gang i Danmark og som øger afstanden mellem rig og fattig.

     Førhen kunne det klares med et par bajere i løbet af dagen, nu er det coke, især blandt håndværkere og i sundhedssektoren, siger eksperter - og fritiden går så med  indkøb, madlavning, støvsugning, gulvvask, bilvask og slå græs. - Og hvor blev så den dag egentlig af ?

    Mit svar er: Se så at få den finger ud, hr. minister - og giv os et samfund, hvor vi kan holde ud at være uden rusmidler. - Tak

Befri os for tv-reklamerne

     Nu må øjeblikket være inde til, at vi gør op med de uudholdelige reklamer, ikke mindst på tv. Vi kan naturligvis ikke forbyde reklamer i vores verden med ytringsfrihed og det skal vi heller ikke, men vi har licensbetalte tv-stationer der har public service forpligtigelser – og disse kanaler skal, efter min mening, helt renses for disse irriterende reklamer, også når det gælder at reklamere for sig selv, med gentagelse på gentagelse ugen igennem for en udsendelse der kommer flere dage efter.

     I min tidligere artikel ”Hallo – kan nogen se mig, kan nogen høre mig,” omtaler jeg den enorme trafik af mere eller mindre lødig information, som vi alle, i vore vågne timer på døgnet må finde os i, hvad enten vi vil det eller ej……….information som vi opfatter bevidst - og mere end en million gange mere ubevidst - og som helt optager plads i vores ofte trætte hjerner…………….plads beregnet for mere værdifuld information, der virkelig interesserer os.

    Reklamerne er blot nogle af disse informationer, som jeg helst vil være fri for – og hvis jeg kunne kaste sten efter al denne utidige information, som jeg ufrivilligt perciperer, ville der ikke være sten nok i denne verden.

    I min færden gennem byen fylder disse reklamer mit synsfelt………. På gader, i bussen, i toget - og når jeg kommer hjem, er min postkasse stoppet til med meget dyrt, kulørt papir og blade, der fortæller mig om alskens særtilbud, fødselsdagstilbud, jubilæumstilbud, udsalgstilbud og andre mærkværdige tilbud, blandet med lokalaviser…….og når jeg åbner disse lokalaviser, er de fyldt med lignende hel - og halvsides annoncer og når jeg drister mig til at tænde for mit tv, hamres der flere reklamer mod mine trommehinder og synsnerver, før under og efter ethvert program.

     Hvis jeg zapper rundt mellem stationerne for evt. at finde noget interessant, drøner jeg lige ind i den ene reklameblok efter den anden, som f.eks. en plat reklame for et teleselskab, med 2-3 mennesker uden tøj på. Nøgenhed er måske hvad der skal til for at fange folks opmærksomhed. Snart kommer der vel et flyselskab, der reklamerer med, at ingen af deres fly endnu er blevet deroppe, alle er kommet ned på en eller anden facon, eller der er to ualmindeligt grimme måger, som reklamerer for en færgerute, jeg heller ikke lige står at skulle bruge. Jeg kan også drikke en nærmere bestemt sodavand og vinde et par silikone bryster.

     Åbner jeg for internettet på min computer, går det også galt…..det vælter med reklamer. Her kan jeg vinde en tur et legeland, eller jeg opfordres til, at deltage i en undersøgelse for et, markedsanalyse institut.

    Måske kan enkelte voksne klare det, men hvad med vores børn, der må vokse op med deres uskyldige hoveder tilproppet med kulørte lokkemidler, der skal gøre dem til rigtige forbrugsindivider.

     - Det er ganske enkelt ikke til at holde ud – og nu må det den onde hyle mig standses.

    Eksperter og politikere fortæller os ustandseligt om den nødvendige vækst, men jeg ved snart ikke hvad det er vi skal vokse os til, andet end væk fra det bestående, som åbenbart ikke duer i længden.

     Altså skal reklamerne hjælpe os til at forbruge mere, at holde gang i væksten for vækstens skyld. Køb dette, eller hint produkt, for kun kr. 199 pr. måned………Køb dette produkt, kun kr. 149 pr. måned…... Køb dette, eller dette produkt og spar en allerhelvedes masse penge. o.s.v………..Køb, køb, forbrug, spar penge - og vær med til at skabe vækst.

     Det synes at være en af de værdier vi skal værne om, en udtalelse som politikerne ofte bruger uden, at fortælle os hvad denne sætning i virkeligheden dækker over. Som tidligere professionel soldat ville jeg ellers have stor nytte af, at vide hvad jeg skal værne om………hvor, imod hvem……og i givet fald med hvilke våben ?

     - Hvis det er et værn om væksten og reklamerne, - så rend mig noget så grusomt……!.

    

Noget om bits og bytes

     

   Hvert eneste minut i døgnet bliver vi bombarderet med information i vore vågne timer, uanset om vi går på gaden, er på nettet, ser tv, eller hører radio.
     At kunne skabe opmærksomhed om sin person eller sit firma, i denne informationstrængsel, og at kunne vække opmærksomhed om sig selv, eller sit firma, i denne trængsel, bliver derfor mere og mere kostbart.  Det er ikke utopi at forestille sig,at opmærksomhed inden for de nærmeste år bliver mindst lige så kostbart som guld og det bliver således mere og mere vanskeligt for f.eks. firmaer med deres produkter, eller 
politikere med deres budskaber, at nå ud til offentligheden.

- Man kan med god mening sige, at der er ”kødannelse på informationsmotorvejen.”

     Sensationspressen, som f.eks. Ekstrabladet og B.T., den kulørte presse i form af diverse ugeblade, og de elektroniske medier, gør hvad de kan for at bidrage til infor-bombardementet, omend den info de tilbyder os i det store og hele er ganske værdiløs. Men den er der, og mange kan ikke stå for fristelsen til at øge inforbombardementet med lidt ekstra selvpåført og unødvendig plidderpladder om skuespillere, kongelige, eller andre ganske uvedkommende personer.

     Heldigvis kan vi af gode grunde ikke se al denne mere eller mindre ligegyldige information med vore øjne, og heldigvis kan vi heller ikke modtage mere end en brøkdel af den med vores bevidsthed. Hvis vi havde kunnet, ville vi hurtigere end man kunne tælle til 10, være modne til indlæggelse på et psykiatrisk hospitals lukket afdeling - men det er videnskabeligt påvist, at vores sansesystem, syn, hørelse, lugtesans, følesans, optager langt mere information end vores bevidsthed kan rumme. Resten af al denne information går direkte ned i underbevidstheden (subliminal perception) og kasseres over tid. 

     Som et godt eksempel på denne subliminale perception, kan man bruge en kriminalsag fra USA, hvor en kvinde faktisk havde set morderen forlade gerningsstedet, men kunne ikke i forbifarten sige andet end, at det var en mand. Under hypnose lykkedes det for terapeuter at få vidnet til at give et næsten fuldstændigt signalement af morderen, hentet frem fra kvindens underbevidsthed. Eksemplet er hentet fra Tor Nørretranders udmærkede bog, ”Mærk verden.”

     Et godt spørgsmål er, hvor længe vore bevidstheder vil være i stand til at rumme en brøkdel af al denne modtagne information. 
   Vore hjerners kapacitet må vel udvikle sig på samme måde, som mennesket har forandret sig i øvrigt gennem årtusinder. Vi bliver forhåbendtlig hjulpet på vej i udviklingen, trænet dertil, når vi færdes i byen, gående og på cykel, med en mobiltelefon for øret – og mens vi kører i tog, eller bus, fyldt med farverige reklamer, også taler i mobiltelefon, mens byen, eller landskabet, farer forbi vinduet og bombarderer os med information. 
   Men vil vi udvikle os i retning af at kunne håndtere denne øgede informationsstrøm uden problemer, eller    
vil det altid være forbundet med en høj pris at skulle være udsat for et sådant sansebombardement?

     Det virker som om vi på mange måder allerede på mere eller mindre heldige måder råber om hjælp imod en stadigt mere påtrængende informationsverden, og søger at komme tilbage til en verden med en lidt mere afgrænset horisont, hvor vi kan finde et ståsted og en synsvinkel, der ikke gør os stadigt mere rundtossede - og tilbage til en mere nær verden, hvor vi vil ses og anerkendes i mere normale og nære, sociale fællesskaber.


   Desværre ser den søgen paradoksalt nok ud til at finde sted netop som en del af denne informationsverden - med folk sludrende i mobiltelefoner, mens de laver alt muligt andet, søgende kontakt på nettet, sludrende på Twitter, Facebook osv. 
   Formentlig en søgen efter en reelt nært socialt fællesskab - men i stedet finder de nok blot mere info-strøm, mere at forholde sig til, mere afstand til virkelig mennesker.

         

Tobak kontra alkohol

     Udsagnet om, at der hvert år dør 300.000 mennesker af lungekræft sammenholdt med at rygning kan give lungekræft er, hvad man kan kalde for en retorisk omvendt lommetyv. En lommetyv er som bekendt en person der fratager en anden person ting uden dennes viden. Her pådutter man nogen hvad de må tro er en viden, men er et udagn der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.
     Hvis vi antager at der 20-30 år frem i tiden ikke er nogen der ryger tobak, vil modstanderne af tobaksrygning og andre såkaldte eksperter få problemer med  det faktum, at der er mennesker der stadig dør af lungekræft.

     Det er et samfundsmæssigt fornuftigt tiltag at pålægge usunde nydelsesmidler en ekstra afgift, hvis man samtidig fritager decideret sunde sager for moms og vi vil derfor sansynligvis, få en rimelig fordeling af udgifterne ved at leve både rart og fornuftigt.

     Men hvor er alle de hidsige såkaldte eksperter henne i problematikken med bilkørsel, at leve og ånde i storbyen og brugen af alkohol ?
     - Her hører man kun enkelte pip i ny og næ.

     Det er helt indiskutabelt, at alkoholen forårsager samfundsmæssige problemer og ufatteligt omkostninger, der lang overstiger problemerne med tobakken og her tænker jeg på bl.a. børns trivsel i alkoholiserede familier, fyringer og andre tragedier, spritkørsel, arbejdstab, indlæggelser på hospital og afvænningsklinikker, slåskampe og drab begået i en brandert, samt det meste af den meget bekostelige uro i nattelivet.
     Jeg har set to personer dele et par bajere og er endt med at begynde at slås, men jeg har endnu aldrig set to personer sidde og ryge et par smøger og så begynde at tæve løs på hinanden.
     På cigaretpakkerne er det et krav fra myndighederne, at indpakningen er mærket med alvorlige advarlser om sygdom og død.
     - Hvorfor er det så ikke et krav at samme advarsler skal stå på bildørerne, alkohol og ølflasker ?

     For bare ca. 40 år siden kostede en flaske snaps, vodka, eller whisky og lignende gennemsnitlig 2-3 timelønninger, i dag koster samme typer alkohol en halv timeløn, øl og vin endnu mindre, mens stort set al andet har fulgt lønudviklingen opad.
     - Dette virker på mig, som en lige så tåbelig, kæmpe, uhåndterbar brandert.