Der findes andre...

     Det er bemærkelsesværdigt at konstatere, at der før, under og efter valgkampen slet ikke er faldet et eneste ord om ca. halvdelen den danske befolkning, nemlig boliglejerne. Ustandseligt er boligejere blevet nævnt, som om det var et særligt folkefærd, der skulle fredes for alt.

     Boligejere har nu i en lang årrække været et privilegeret folkefærd, som på grund af årtiers prisstigninger og dermed friværdier, der ikke er produceret en møtrik for, har kunnet optage afdragsfrie lån til forbrug, til biler, både, fladskærme, store fester - og fede udlandsrejser og ferier. Mangen en gang blev der jublet over "forbrugsfesten", ikke mindst i de kritikløse medier, der lød som om det hele bare var dejligt.

     Nu hvor festen ser ud til at være slut for denne gang, er der en reel regning at betale efter festen. Og så kan det virke som en underlig prioritering, at lige præcis de mennesker, der var inviteret til festen, ikke skal være med til at rydde op bagefter. Det skal så til gengæld den halvdel, der aldrig kom til festen i første omgang - de mennesker der har den frækhed ikke at eje deres bolig. Med andre ord de undermennesker, som vi i dagligsproget kalder LEJERE.

     Der har i valgkampen, næsten været noget der ligner en hård konkurrence for at tækkes boligejerne og give dem økonomisk garanti mod stigninger i udgifter – og samtidig har man end ikke gidet nævne lejerne.

     Hvornår får vi lejere en garanti for, på lige fod med boligejerne, at huslejen ikke stiger 2 gange om året?