mandag den 3. oktober 2011

Danmarks nye ansigt


    
      
Den 3. oktober 2011 kan vi alle ønske hele Danmark hjerteligt tillykke med en ny regering. Uanset, hvor dårlig den bliver, kan den ikke blive værre, end den gamle.


     De tre partier der danner regering, socialdemokraterne, SF’erne og Det radikale venstre tror jeg, repræsenterer et langt større antal danskere end det fremgår af næsten samtlige partiers partinavne.

     Ca. 90% af den danske befolkning er mere eller mindre borgerlige i dette begrebs egentlige betydning, en tilstand der er fremkommet siden det lykkedes i tredverne, for især Socialdemokratiet, at tilvejebringe en velfærdsstat som mange lande misunder os.

     Når den nye regering er kommet godt i gang og således, at markere deres politik, vil det blive svært for både Venstre og De konservative, at argumentere imod den førte politik, som kommer til at ligne meget af deres egen både på det sociale og økonomiske område, takket være Margrethe Vestager.

     De eneste, der efter min mening, vil føle sig desavoueret og føle, om end endda lede ved regeringsskiftet, er Dansk Folkeparti, som må se i øjnene, at når det kommer til stykket, så synes de fleste danskere, at nok er nok, med den flygtninge og indvandrepolitik, som Dansk Folkeparti var i stand til at tvinge den borgerlige regering til at føre.

     Jeg vil medgive, at det sikkert ikke var hverken De konservative, eller Venstres kop te, at de måtte æde denne menneskefjendtlige politik, hver gang de ville have et lovforslag gennemført, men den tid er heldigvis forbi nu.

     Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil blive bemærket i omverdenen, at Danmark nu, med en mere menneskevenlig politik - og nedlægning af planerne om en skærpet og ligegyldig grænsekontrol, vil have givet Danmark et lang pænere image ude i den store verden og ikke mindst i EU og blandt de lande, som vi handler med i store dele af den globaliseret informationsverden.

     - Så vi råber et højt hurra, mens Pia Kjærsgaard holder sig for ørerne.