Om en ren, rød regering er mulig ?

    

    Der foregår for tiden en diskussion hen over landet om, hvorvidt det er en fordel, at De radikale er med i den nye regering og det er helt hen i vejret at diskutere, før vi kender resultatet af den nye finanslov, der vil foreligge om kort tid.

     Valget viste med al ønskelig tydelighed, at langt de fleste danskere er enten fuldgyldige borgerlige, eller hvad man kan kalde for ”skabsborgerlige”, så en ren rød regering bestående af S, SF og eventuelt Enhedslisten er ren utopi – og det skyldes formentlig, at cirka halvdelen af alle danske familier i moderne tid er boligejere - og er der nogen, der bliver truende omtalt ved ethvert af de seneste 2-3 valg, er det netop boligejerne – og ikke et ord om garantier for boligudgifterne for boliglejerne.

     Det borgerlige parti Det Radikale Venstre, pegede på Helle Thorning Schmidt som statsminister, med den dagsorden at komme i regering, og for det andet for at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse.

     - Før en reel diskussion giver mening, må vi bare sætte os tilbage i stolen - og se hvad tiden bringer.

      

Ud med de værste miljøsyndere

    

Socialdemokraterne barsler nu med en ide om at forhøje afgiften på de værste benzinslugere, og sænke afgiften tilsvarende på de såkaldte klasse A-biler, det vil sige de mindre tørstige og forurenende biler. og det forslag vil jeg hilse meget velkomment.

     Givetvis vil de rige fortsætte med at køre byen tynd i deres firehjulstrækkere af prestigemæssige årsager, men det vil herefter være muligt at pege fingre af dem - for ikke ligefrem at foreslå, at man chikanerer dem.

     Undervejs i debatterne om en betalingsring omkring København, har det oftest været praktisk-familiemæssige argumenter, der har været brugt imod denne ring, men i dag fremstilles der ganske udmærkede, rummelige og oven i købet firedørs familiebiler i A-klassen, der kan klare helt op til ca. 25-30 km. pr. liter benzin.

     Hvis man så, mens man er i gang med denne problematik, tillod knallert-45’ere at køre 50 km i timen, som den øvrige trafik i byerne, således at de ikke længere var til gene i bytrafikken, ville endnu flere måske finde disse køretøjer ganske nemme, smidige og velegnede som alternativ til bilen og de offentlige transportmidler. Sidstnævnte har jeg agiteret kraftigt for, i nord, syd, øst og vest, uden at nogen har gidet at høre om det.

     Jeg har erfaret, at dette problem hører under transportministeriet, så kære politikere på begge fløje i dansk politik, - få så fingeren ud !

Oplysning, tak!

     Der er noget galt med den danske presse - og det gælder både den trykte og elektroniske. Denne påstand er der egentlig ikke noget nyt i, men den gælder især efter det nylig afholdte folketingsvalg. Det må være meningen at pressen skal virke som en slags ”buffer” mellem politikerne og befolkningen, hvilket vil sige oplysende om fakta – og ikke som oppositionens forlængede arm.

   På hotel Crown Plaza blev der dannet en 3-partis regering og da regeringsgrundlaget forelå, kan det nok være at især den trykte presse benyttede sig af lejligheden til, med oppositionspopulisme, at sælge aviser med overskrifter, som f.eks. ”Forræder”, ”Løber fra sine løfter”, ”Ikke til at stole på” og meget andet sludder.

     Alle partier giver deres bud på løsninger af landets problemer og egne holdninger under valgkampen, og så længe er alt som det plejer - og som det skal være. Men når valget er overstået og vælgerne har talt, står vi tilbage med forskellige konstellationer, som ingen kunne forudsige. I dette tilfælde kunne der ikke dannes hverken en rød eller blå regering, og befolkningen fik derfor hvad man kan kalde for en rød/blå regering, bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det radikale venstre.

     Alle disse tre partier måtte give køb på meninger og holdninger sagt under valgkampen, for at kunne danne regering, sådan er det – og sådan har det altid været i lignende situationer, og har absolut intet at gøre med hverken forræderi, eller brudte valgløfter, men nødvendige kompromisser for en regeringsdannelse – og det er så her, at en seriøs presse skal gå ind og forklare befolkningen, hvori disse kompromisser består fordi der som bekendt skal 90 mandater til.

     Altså reel, saglig oplysning om politiske, demokratiske præmisser, i stedet for smædekampagner og fordømmelser, som kun er med til at forvirre folk, der ikke i det daglige beskæftiger sig med politiske problematikker.

     Da valgresultatet forelå viste Lars Løkke Rasmussen en naturlig skuffelse, men også en ganske udmærket form for statesmanship og en vis form for lettelse over endelig at få læsset Dansk Folkeparti af sine skuldre. Og en af den nye regerings primære opgaver var at kunne danne en regering, hvor Dansk Folkeparti blev sat uden for den utilbørlig store indflydelse på dansk politik, som kun blev mulig på grund af den forhenværende politiske, borgerlige konstellation.

     - Og til alle dem, der havde dette som en mere eller mindre skjult dagsorden, vil jeg ønske et stort tillykke, thi nu er der en chance for, at Danmarks image over for udlandet kan blive genoprettet.

     Nu mangler vi bare, at pressen udfører deres primære opgave, nemlig at oplyse sagligt, at informere – og ikke for enhver pris at sælge aviser.

Nationalisering af alle pengeinstitutter

      Datidens velrenommerede Landmandsbanken, blev til landets største pengeinstitut for relativt få år siden under navnet Danske Bank - og denne bank bliver nu, netop i disse dage, internationalt erklæret for tvivlsomt kreditværdig. - Hvornår vil det ske for den næststørste, den tredjestørste o.s.v. ?

    

     Banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber bør nationaliseres nu. Disse selskaber har gennem årene udviklet sig til mere eller mindre usikre pengemaskiner for finansfolk, nogen med milliardoverskud, andre i risikogruppen for konkurs, med store tab for kunderne, såvel som for landets statsfinanser. 

     De nævnte selskaber startede i tidernes morgen med de bedste intentioner, som andelsselskaber i form af sparekasser og gensidige forsikringsforeninger. Sundt og fornuftigt, men har over tid udviklet sig til helt uacceptable spekulationsforetagender, med store uigennemskuelige indtægter, fratrædelsesordninger, lønninger i millionklassen, og usikre og uigennemskuelige ind- og udlånsrentekonkurrencer og gebyrer.

     Da man i midten af 1960’erne indførte lønkonti overtog bankerne rent faktisk folks lønninger og pengestrøm, idet man ikke mere kunne få udbetalt løn uden en lønkonto i en bank eller sparekasse, og disse privatejede selskaber havde herefter reelt, periodevis dispositionsmuligheder med dine og mine penge, hvilket disse selskaber stadig drager stor fordel af.

    

     Hovedsædet for alle disse selskaber bør være den Danske Nationalbank, med filialer jævnt fordelt efter passende, gennemtænkt demografi og med ansvarsforpligtelse over for Finansministeriet. Revidering foretages af statsrevisorer. Overskud og underskud udredes hvert år ved folketingets finanslov.

     I nyere tid har der som bekendt været så meget fiksfakseri, med kapitaloverførsler og diskutable finansieringer, at privatejede pengeinstitutter burde være en saga blot og helt overtages af staten, således at også her virker den demokratiske proces via den til enhver tid siddende regerings finans- og/eller økonomiministerium.

     For at bruge et moderne politisk udtryk, er det ikke i den borgerlige fløjs baghave, at denne blomst vil vokse sig stor og frodig. - det kræver nemlig, at man har et socialt og solidarisk livssyn.

Kapitalismens svanesang?

Profet?

     I disse år er der noget der tyder på, at politikeren, økonomen, sociologen og filosoffen, Karl Marx (1818-1883) trods alt og i sidste ende måske får ret i, at kapitalismen en dag helt automatisk vil slå sig selv ihjel.
     Eller i en anden tolkning, at han sagde, at ENTEN transformerer det kapitalistiske samfund sig over i et socialistisk, ELLER også går der lort i hele verden(frit oversat!)

     I århundreder har vi haft kapitalisme/liberalisme som politisk samfundsmodel i forskellige varianter,  i de seneste ca. 100 år under, hvad vi kalder for kontrolleret kapitalisme, hvilket vil sige, at markedskræfterne ikke alene må styre hele udviklingen, men hvor en stærk statsmagt bevarer bare et minimum af kontrol.

     I Europa har det åbenbart været så som så med kontrollen i f.eks. Grækenland, Portugal og Irland. Disse lande står nu over for en truende bankerot, hvis ikke andre lande træder hjælpende til og udviser solidaritet, - et begreb der eller kun høres og bruges blandt socialister. Den fælles valuta for visse EU-lande, nemlig euroen, er under hårdt pres og ingen seriøse, ikke-politiske økonomer, tør spå om dens fremtid.

     I USA er såkaldte almindelige mennesker, hvilket i USA er de fattige og den underste middelklasse, begyndt at demonstrere på Wall Street i tusindvis mod den rendyrkede, liberalistiske grådighed, og det samme ser vi nu i  europæiske lande, ligeson man nu ser mange arabiske lande gøre op med det kapitalistiske diktatur.     
     Herhjemme ser vi banker på stribe gå konkurs, småbanker ganske vist, men dog banker, altså kapitalinstitutter, der har levet livet ude på kanten, mens de rådgav kunder til at købe aktier i deres ”dødsboer”.

     Nu hører vi i medierne, om folk, der siges at have sparet op og mistet deres formue på disse aktiekøb -  og lur mig, om ikke disse ”opsparinger” hidrører fra aktier, købt på låntagning i friværdien på deres ejerbolig efter råd fra bankrådgiveren, der, som vi kun i få år har været bevidst om, ikke er rådgivere, men målrettede og provisionslønnede sælgere af bankens produkter. 

   Altså en friværdi i boliger, opstået under inflation, uden nogen form for produktion bag, der nu forsvinder op i den blå luft, hvor den i praksis altid burde have befundet sig i.

     Når man læser dette, vil man sikkert tro, at jeg er kommunist, men det er jeg ikke, for det er vi mennesker endnu ikke intellektuelt modnet til endnu. Der er ikke konsensus for socialisme i den moderne verden - og det ligger endnu uden for vores diskurs i formentlig yderligere 100-200 år.

   

Afrika sulter

     Men havde vi for 150 år siden bekendt os til den socialistiske, politiske model, havde vi formentlig ikke haft så mange fattige i de kapitalistiske lande, for ikke at tale om store del af den 3. verden, hvor folk ligefrem sulter ihjel(det anslås for tiden, at ca. 1 mia. mennesker ud af 6 mia. ikke får mad nok i det daglige, rækkende fra at være få uger fra at dø, til blot at være afkræftede og generelt under- eller fejlernærede.

   
     Det havde måske heller ikke været nødvendigt, at drive rovdrift på meget af verdens naturlige ressourcer, så som, den for mennesket så vigtige regnskov - og vi kunne måske have sparet os for det meste af miljøproblematikken, hvis ikke den nok så hellige ko, nemlig væksten, havde - og stadig driver os til at opbruge disse ressourcer. 

  
     Det ville i så fald ikke have været tilfældet, at kun ca 1% af verdens befolkning ejer ca. hele 90% af verdens rigdomme - mens de ca 99% må klare sig for de kun ca. 10%.

   Og ikke mindst kunne vi have været fri for at skulle lægge øre til folk fra Venstres Ungdom, Liberal Alliance, og lignende højtflyvende, politiske tænkere og skønånder. Sidstnævnte værende en ikke ubetydelig gevinst i sig selv.
     Når man lige ser bort fra disse nævnte reaktionære kræfter, er det bemærkelsesværdigt, hvor mange, især unge, universitetsstuderende økonomer, der er begyndt at interesserer sig for den gamle Marx's litteratur om netop økonomi.

- hhrøhmhh... det synes jeg godt lige man kunne tænke lidt over !

Hvad med os folkepensionister ?

     Ligesom jeg i en tidligere artikel har givet udtryk for min undren over hvor den megen opmærksomhed boligejerne har fået i valgkampen, nærmest som om disse er et særligt truet folkefærd på linje med pandaerne. I denne artikel vil jeg slå et slag i bolledejen for pensionisterne.

     Den store årgang født i begyndelsen af 1940’erne er allerede gået på pension for år tilbage og alligevel bekymrer det politikerne, at der i fremtiden vil være 4 der forlader arbejdsmarkedet, mens kun 3 træder ind i stedet.  Hvor de har disse tal fra aner jeg ikke, så det vil jeg undlade at argumentere imod.

     Men jeg da jeg selv er født i 1943 og for længst er gået på folkepension, kan jeg med sikkerhed anlægge det synspunkt, at folkepensionsydelsen ikke er fulgt med pristallet. Min pension er på tre år steget med ca. 3%, mens prisen på dagligvarer er steget med 100%, ligesom prisen for at benytte de offentlige transportmidler i samme tidsrum, er steget med ca. 30% - og det hænger simpelt hen ikke sammen.

     Nu er det ikke ualmindeligt i min alder, at man har børn og adskillige børnebørn og begge disse kategorier har det med, at holde fødselsdage og tillige have den frækhed, at forvente fødselsdagsgaver.

    Juleaften går det helt galt, thi da forlanger de alle til hobe gaver af en vis størrelsesorden der ligger langt over budgettet for en folkepensionist. Men jeg klarer den lige ved, ikke at tage ud at rejse, eller at tillade mig nogen anden form for luksus. I stedet tager jeg af og til i Zoologisk have og køber mig en vaffelis en gang om året og i Tivoli uden børnebørn, thi det har jeg ikke råd til, idet det ville koste en formue for en sølle pensionist som mig.

     Mit spørgsmål til politikerne er derfor helt enkelt: Hvornår hulen gider de, at tage sig tid til at tænke på alle os folkepensionisters månedlige pensionsudbetaling. Jeg er blevet træt af rugbrøds, pølsemadder, eller fuldkornsbrød, med skrabet leverpostej - og spagetti, med ketchup, men uden kødsovs,til aftensmad, ligesom jeg godt kunne tænke mig, at se hvad i al verden folk taler om, når de fortæller om deres skiferier og rejser til eksotiske steder mindst en gang om året.

     Forleden tillod jeg mig den luksus, at tage en rejse til Kalundborg – og det var da en udmærket oplevelse. Kalundborg er såmænd en ganske smuk by, med et gammelt færgeleje, hvor man kan købe sig en fransk hotdog og et glas lys fadøl. Og det glæder jeg mig til at fortælle min familie om. Måske får jeg råd til en tur til Holbæk til næste år. Der skulle også være pænt. I mellemtiden nøjes jeg med fra tid til anden, at sætte mig ned ved vores lokale sø og fodre ænder. Det er ganske billigt og de stakkels ænder skal vel også leve.

    

Der findes andre...

     Det er bemærkelsesværdigt at konstatere, at der før, under og efter valgkampen slet ikke er faldet et eneste ord om ca. halvdelen den danske befolkning, nemlig boliglejerne. Ustandseligt er boligejere blevet nævnt, som om det var et særligt folkefærd, der skulle fredes for alt.

     Boligejere har nu i en lang årrække været et privilegeret folkefærd, som på grund af årtiers prisstigninger og dermed friværdier, der ikke er produceret en møtrik for, har kunnet optage afdragsfrie lån til forbrug, til biler, både, fladskærme, store fester - og fede udlandsrejser og ferier. Mangen en gang blev der jublet over "forbrugsfesten", ikke mindst i de kritikløse medier, der lød som om det hele bare var dejligt.

     Nu hvor festen ser ud til at være slut for denne gang, er der en reel regning at betale efter festen. Og så kan det virke som en underlig prioritering, at lige præcis de mennesker, der var inviteret til festen, ikke skal være med til at rydde op bagefter. Det skal så til gengæld den halvdel, der aldrig kom til festen i første omgang - de mennesker der har den frækhed ikke at eje deres bolig. Med andre ord de undermennesker, som vi i dagligsproget kalder LEJERE.

     Der har i valgkampen, næsten været noget der ligner en hård konkurrence for at tækkes boligejerne og give dem økonomisk garanti mod stigninger i udgifter – og samtidig har man end ikke gidet nævne lejerne.

     Hvornår får vi lejere en garanti for, på lige fod med boligejerne, at huslejen ikke stiger 2 gange om året? 

Et amerikansk mareridt?...ellers tak for tilbudet...

Frihed, Lighed, Broderskab?

Det er blevet nye tider med en ny regering. Førhen havde man lidelsen ved at skulle lægge øjne og ører til folk fra Dansk Folkeparti, men nu har man dæleme også fået et andet outreret parti at skulle lægge samme forpinte sanser til, nemlig Liberal Alliance.

     Dansk Folkepartis tid rinder heldigvis ud, efterhånden som folk bliver lede og kede af den samme umenneskelige retorik i flygtninge- og indvandrerdebatten, men nu skal vi åbenbart til at lægge ører til et nyt parti, der tydeligvis vil have os til at indføre amerikanske tilstande. - De vil bare ikke indrømme det. 

     Til dem der ikke i forvejen ved det, kan jeg oplyse, at USA er et land, der med deres skatte- og socialpolitik(eller mangelen på samme), har mere end 30 millioner individer, der lever under fattigdomsgrænsen - og over halvdelen af dem oven i købet som boligløse. De lever i kasserede campingvogne, på gaden, eller under broerne.

     Næsten hver eneste familie er indehaver af mindst et skydevåben, thi, som de superliberale siger, enhver har ret til at forsvare sig selv - og det kan naturligvis også være nødvendigt med så mange fattige i gaderne, der prøver at overleve på den ene eller anden måde.

     Ca. halvdelen af befolkningen er sygeligt kristne, dvs imod fri abort, meget vrede på Charles Darwin, og stærkt positivt stemt for dødsstraf, samt går rundt med den overbevisning, at jorden kun er 6000 år gammel, og at orkaner og jordskælv er Guds straf over Amerika, fordi man har tolereret bøssers tilstedeværelse alt for længe. 
Hvis det land forekommer een at ligne en drøm, så har vi i sandhed ikke brug for mareridt.

     I fremtidige debatter i de elektroniske medier, skal vi alle nu til at høre på disse superliberale særlinges meninger om ditten og datten, meninger der overhovedet ikke stemmer overens med den skandinaviske model, som har gjort Danmark til meget af det USA ikke er.
     En model med velfærd, tilkæmpet gennem ca. 80-90 år, af folk med sociale, humane og solidariske tanker, ideer og holdninger – og selvom vi har et frit demokrati med ytringsfrihed vil mit spørgsmål til medierne derfor være: - Kan vi dog i himlens navn ikke blive fri for at skulle høre på disse forfærdelige superliberalisters ulidelige synspunkter dag ud og dag ind?
   De får lov at fylde alt for meget, ikke mindst i Danmarks Radio. Langt mere, end Deres antal og indholdet af deres ideologi berettiger til.


Man kunne ønske, når de omtalte typer er så fascinerede af USA, at de tog derover - og blev derovre...............så kunne vi andre måske få lov at beholde Danmark i fred............et Danmark som vi holder af, fordi det trods alt endnu ikke er Amerikas Forenede Stater...........
     

Legaliser hashhandlen nu !

     Jeg går så absolut ind for fri hash, primært af to grunde. Den ene er, at hashrygning ikke er forbundet med de kendte samfundsproblemer som alkohol. Den anden er, at årsagen til så mange omkostningsfulde politiaktioner.

     Som jeg, i en tidligere artikel har nævnt, har jeg set folk dele to bajere og staks efter begyndt at slå løs på hinanden, men jeg har endnu aldrig set to folk dele en joint og efterfølgende komme op at slås, snare tvært imod, idet hash, som det er nogen bekendt, er fredsfremkaldende.

     Selve hashrygningen er påviseligt af eksperter ikke vanedannende som alkohol, men kan alene være et problem når rygningen bliver en livsstil. Denne livsstil tilegner mange sig, som af andre grunde, har problemer med deres tilværelse i øvrigt.

     Det er vigtigt her at nævne, at jeg selv har prøvet at ryge hash, men jeg bryder mig ikke om det, idet det får mig til at få en følelse af manglende selvkontrol - og jeg bliver hurtigt ualmindeligt søvnig og tørstig efter noget sødt drikkelse.
     Ved at frigive handlen med hash, som f.eks. i alle steder, hvor man i forvejen kan købe rusmidler, som alkohol, eller tobak, hvilket vis sige i kiosker, tobaksforretninger og supermarkeder – og sidegevinsten er at fjerne en meget stor del af de kriminelle banders indtægter og frigive politiarbejde i milliardklassen, som lige så påviseligt, ingen effekt har overhovedet

    Det er ikke fantasi, at sammenligne hashforbuddet, med alkoholforbuddet i USA i tyverne, tiden hvor gangstervæsenet tog sin begyndelse og senere udvidede sig til meget andet kriminalitet, som korruption, indbyrdes krig, død og ødelæggelse for resten af samfundet.

     Jeg er enig i – og bestemt ikke blind for, at kriminelle bander har andre indtægtsformer i form af, handel med kvinder, alfonseri, våben og hårdere stoffer, men det er et helt andet problem og retfærdiggør ikke forbuddet mod hash. Det er vidt forskellige problematikker.

     Man kan anlægge det synspunkt, at Danmark således vil blive oversvømmet med turister, der udelukkende kommer hertil for at købe hash. Nå ja, - de lægger så en del valuta – og det er vel ikke så ringe endda, men man kunne også bruge sit pa,s som legitimation for at til køb af hash. Herunder kan vi også forbyde folk under 18 år at købe hash, ligesom det snart vil være tilfældet med køb af alkohol.

Danmarks nye ansigt

    

      
Den 3. oktober 2011 kan vi alle ønske hele Danmark hjerteligt tillykke med en ny regering. Uanset, hvor dårlig den bliver, kan den ikke blive værre, end den gamle.


     De tre partier der danner regering, socialdemokraterne, SF’erne og Det radikale venstre tror jeg, repræsenterer et langt større antal danskere end det fremgår af næsten samtlige partiers partinavne.

     Ca. 90% af den danske befolkning er mere eller mindre borgerlige i dette begrebs egentlige betydning, en tilstand der er fremkommet siden det lykkedes i tredverne, for især Socialdemokratiet, at tilvejebringe en velfærdsstat som mange lande misunder os.

     Når den nye regering er kommet godt i gang og således, at markere deres politik, vil det blive svært for både Venstre og De konservative, at argumentere imod den førte politik, som kommer til at ligne meget af deres egen både på det sociale og økonomiske område, takket være Margrethe Vestager.

     De eneste, der efter min mening, vil føle sig desavoueret og føle, om end endda lede ved regeringsskiftet, er Dansk Folkeparti, som må se i øjnene, at når det kommer til stykket, så synes de fleste danskere, at nok er nok, med den flygtninge og indvandrepolitik, som Dansk Folkeparti var i stand til at tvinge den borgerlige regering til at føre.

     Jeg vil medgive, at det sikkert ikke var hverken De konservative, eller Venstres kop te, at de måtte æde denne menneskefjendtlige politik, hver gang de ville have et lovforslag gennemført, men den tid er heldigvis forbi nu.

     Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil blive bemærket i omverdenen, at Danmark nu, med en mere menneskevenlig politik - og nedlægning af planerne om en skærpet og ligegyldig grænsekontrol, vil have givet Danmark et lang pænere image ude i den store verden og ikke mindst i EU og blandt de lande, som vi handler med i store dele af den globaliseret informationsverden.

     - Så vi råber et højt hurra, mens Pia Kjærsgaard holder sig for ørerne.

Dødbringende mobiltelefoner

    

     Når man fører motorkøretøj i beruset tilstand er man ikke i stand til, at føre motorkøretøjet i forsvarlig stand  og man får snuppet kørekortet for en periode, desuagtet, at den berusede formentlig ikke i stand til, at tænke rationelt som følge af alkoholen.

     En person der anvender sin mobiltelefon der imod, mens vedkommende fører et motorkøretøj, må formodes at være i stand til at tænke rationelt, men får alligevel kun en bøde, vel at mærke hvis det bliver opdaget af en tilstedeværende politipatrulje.

     En beregning fastslår, at en bilist der anvender sin telefon i blot 4 sekunder, med 80 km/t., bevæger sig i blinde helt op til 89 meter hen ad gade eller vej. I den periode og med den afstand, er han/hun en potentiel dræber og burde, som følge heraf, fradømmes retten til at føre motorkøretøj i en årrække på lige fod med en spritbilist.
     - Så kan de måske lære det.

     Det er blevet påvist, at hver tredje bilist taler i mobiltelefon under kørslen og jeg har selv været tæt på, at blive torpederet af en mobiltalende bilist indtil flere gange – og det kan ikke nytte noget, at råbe efter vedkommende, thi han/hun ser ud til, at være fuldstændig henfalden til en anden verden.

     Så kære politikere, det bør indføres i færdselsloven snarest muligt, at man mister kørekortet i en årrække, hvis man ikke kan finde ud af, at slukke for mobilen, mens man fører et motorkøretøj – og man kunne overveje en bødestraf for mobiltalende cyklister, som også er til stor fare for sine omgivelser.

     At gående taler i mobiltelefon og således bevæger sig bevidstløs rundt i gadebilledet er en anden sag - og må være op til de forbipasserende, der bliver skubbet rundt med, at rive telefonen ud af hånden på vedkommende.

     - Så kan de måske lære det !

Ekstrabladsjournalistik når det er værst

        

     Så er Ekstrabladet på gaden igen, med deres sensationslystne, kulørte journalistik vedrørende Henrik Sass Larsen, hvor de puster en sag op for, at sælge aviser med superlativer, der ikke er fem flade øre værd og hører hjemme i en helt anden verden.

     I en sag mellem politi, PET og de offentlige instanser, som er værd at skrive om - og hæfte sig ved, vil der normalt figurere mellem 50 og 200 A4 ark – og her skriver Ekstrabladet så, at der er HELE 2 (to) A4 ark, med aflytninger af mandens telefon. - Jeg gentager gerne, HELE 2 A4 ark, hvori der primært er tale om samtaler mellem en socialdemokrat fra Køge og en rocker, altså ikke mellem Henrik Sass Larsen og en rocker.
     Men så er der vist til gengæld tale om, at denne rocker uopfordret har henvendt sig til Henrik Sass Larsen på en cafe om en privatsag mellem denne, hans kone og deres fælles børn. - Hvor skammeligt. 

     Med andre ord, en borger der henvender sig til en politiker for at få et godt råd. I den omtalte telefonsamtale fra PET, er det S-formanden i Køge, Kamp, der praler med sit bekendtskab med Henrik Sass Larsen – og det må vi lade Ekstrabladet, at det er virkelig en sensation der vil noget.

     Længere nede i artiklen afslører Ekstrabladet, at Henrik Sass Larsen efterfølgende har haft et ”dramatisk” tyve minutters (20 minutter) langt møde, med departementschef Chr. Kettel Thomsen, på et ”hemmeligt sted”, for ligesom at dramatisere det lidt – og han forklarer Henrik Sass Larsen, at denne ikke kan få en ”ren påtegning” på grund af PET’s anmærkninger. - Altså, efter et dramatisk tyve minutters langt møde.
     - Man må spørge sig selv, hvorfra i al verden Ekstrabladet ved, at det var dramatisk, når de ikke selv kan have været til stede.

     Med andre ord, hvis man vil noget med det offentlige, skal man ikke svare en person der ligner en rocker, eller i øvrigt ser suspekt ud og, som henvender sig til en på gaden, eller andre mistænkelige steder, thi så figurerer man straks i PET’s arkiver. - Især hvis man er socialdemokrat.

     Alle de kommende oppositionspartier – og ikke mindst Søren Espersen fra Dansk folkeparti, er enige om, at hele sagen er ganske betydelig mistænkelig. Det kommer til gengæld nok bag på de fleste.

     Lyt til et godt råd: Lad være med at købe Ekstrabladet, de fordrejer sandheden, hvis der overhovedet er en sandhed.