Vi
har fået en ny regering, og kun fem uger efter viser en undersøgelse, at omkring
70% af vælgerne mener, at Lars Løkke Rasmussen vil være bedre end Helle
Thorning Schmidt til at klare Danmarks øjeblikkelige, økonomiske problemer.
Det kunne være rart at vide, hvad i al verden der foregår oppe i hovedet på
folk. Måske er det blot skuffede S og SF vælgere, der ikke ved bedre og føler
sig frustrerede.
Til disse skuffede vælgere bør
det oplyses, at de første næsten 3 uger gik med at forhandle en ny regering på
plads, og straks efter gik den nye regering i gang med at udarbejde en ny
finanslov, som er ved at falde på plads allerede 6-7 uger efter den nye
regerings tiltræden.
Pressen havde ikke noget seriøst at
skrive om i mellemtiden - der var opstået et politisk vakuum og vælgerne
manglede at kunne læse om de sædvanlige trakasserier partierne imellem, så
noget måtte der for enhver pris skrives om, af hensyn til avisoplagene og man
opfandt det spøjse begreb, ”de brudte løfters regering”.
Det var åbenlyst for enhver,
der har fulgt med i politik, åbenbart med undtagelse af boulevardpressen, at
med de radikale som tredje hjul i giggen, kunne alle visioner fra S og SF’s
”Fair løsning” ikke lade sig gøre i dens oprindelige form, men for at danne
regering måtte alle tre parter æde et par velvoksne kameler.
Det er der intet
nyt i - sådan har det altid været for en mindretalsregering siden demokratiets
spæde start i 1849.
Men nu begynder der så småt, at
tegne sig et billede af indholdet i den nye finanslov, og det er ganske
tydeligt, at den vil få et mere socialt afbalanceret udseende – og hvad der er
lige så vigtigt er, at Enhedslisten har overtaget rollen som støtteparti for en regering, hvor Dansk Folkeparti var det for den
forhenværende. Dette giver en betydelig politisk forskel og anser jeg for at
være ret så betryggende.
Fra januar, hvor Danmark
overtager formandskabet i EU, får vi en yderst præsentabel, kvindelig statsminister med
format og med sprogkundskaberne i orden, hvor vi før havde en statsminister uden international udstråling, der fejlede fælt ved det her til lands afholdte COP15. Det skulle have været en kæmpe succes, men
blev en eklatant fiasko.
Med Helle Thorning Schmidt som
vort lands leder, er jeg er sikker på, at også landende udenfor EU igen vil
anse Danmark for, at være blevet seriøst og stuerent – og til marts eller april 2012,
tror jeg på, at vælgerne vil se - og vise i nye meningsmålinger, at de tog
grundigt fejl i november 2011.
