Jeg overværede i går den 16.
november på tv, fra folketinget, debatten om Ole Sohns eventuelle tvivlsomme
fortid, som formand for det daværende kommunistiske parti i Danmark og blev
noget forbavset over, at man fra oppositionens side havde HASTEINDKALDT
statsministeren til samråd om emnet. Debatten varede hele to timer og emnet var
skudt i gang af artikler i Jyllandsposten og fulgt op af Søren Pind. Der sad
jeg så og fulgte debatten og vidste ikke om jeg skulle tude, eller slå mig på
lårene af grin.
Søren Pind åbnede debatten,
statsministeren svarede - og så kan det ellers nok være, at DF’s folketingsmedlemmer
tog over fuld af energi og entusiasme, idet de mente at dette emne var ret så alvorligt.
Erhvervs- og vækstminister, Ole
Sohn er risiko-godkendt af PET, men det lader ikke til at være tilstrækkeligt
for oppositionen. Kommunisterne i Danmark og alle andre lande modtog gennem en
årrække penge fra Moskva, kanaliseret til Danmark på typiske lyssky, skæg og
blå brille måder på samme måde, som CIA kanaliserer penge til udvalgte kredse
af højreorienterede lande og organisationer verden over.
At kommunisterne modtog penge
fra Moskva, er der intet nyt i og har været uddybende beskrevet af Ole Sohn
selv i hans omfattende forfatterskab om emnet, hvori han også beskriver hvilken
propaganda mange var ofre for og, hvor meget han har fortrudt denne sin fortid.
Alt har været fremlagt gennem
de seneste 20 år, alligevel mener oppositionen at der er grund til, at
hasteindkalde folketinget til debat, fordi Ole Sohn nu er minister og kan være
en sikkerhedsrisiko for landet. Tiden gik for det meste med at diskutere
betydningen af den kolde krig, her 20-25 år efter dens afslutning.
Ikke siden zar Peter den
stores tid i 1700-tallet og prinsesse Dagmars tid som zarina, gift med
Alexander 3.i 1800-tallet, har Danmark haft et så godt forhold til det nye Rusland
efter sovjetunionens fald og undervejs i debatten ventede jeg på, at
oppositionen - og ikke mindst på, at DF- folketingsmedlemmer, skulle fremkomme
med eksempler på, hvor og hvordan man havde tænkt sig, at Rusland skulle kunne
bruge dette som afpresning imod Ole Sohn - og dermed imod Danmark.
Statsminister Helle Thorning
Schmidt bevarede roen under hele den surrealistiske debat og svarede, at hun havde fuld tillid til sin erhvervs- og
udviklingsminister og mente, at der var vigtigere emner at beskæftige sig med,
i disse for vort land så vanskelige tider, hvilket jeg måtte give hende
fuldstændig ret i.
Min konklusion efter denne
latterlige debat og spild af kostbar tid og skattekroner er, at oppositionen
mangler visioner, forslag til problemløsninger, sans for proportioner og for relevante
emner at beskæftige sig med nu, præcis som de havde det, da de var henholdsvis
regering og regeringsbærende.
