fredag den 25. november 2011

Offentlige fixerum eller ej


     Fixerum for narkomaner eller ej, - det er spørgsmålet lige nu.
     Repræsentanter fra de forskellige politiske partier, giver deres mening til kende for offentligheden og deres syn på sagen er nærmest forudsigelige.
     I regeringen er der flertal for ideen, ligesom der er et flertal i oppositionen imod - og det er vel lige så forudsigeligt når man kigger på de enkelte partier i oppositionen.

     Venstre er det største oppositionsparti, de repræsenterer de liberale - og at være liberal betyder jo som bekendt, frihed for den enkelte, i dette tilfælde til at være, eller ikke være narkoman og hvad vedkommer det staten?   

     Dansk Folkepartis, som er det næststørste oppositionsparti, vil jeg gå let hen over, thi her er alt for lavt til loftet til, at have plads til kreative tanker, så deres evt. holdning til spørgsmålet giver alligevel ingen mening. 

     Liberal Alliance er jo i højere grad liberale end partiet Venstre, så det er overflødigt at sige noget om.

     De konservative vil ingen forandring af tingenes tilstand overhovedet, det ligger i selve deres partinavn.

     Men til disse partier kan jeg oplyse, at vi lever i en ny tid, hvor narkomaner, alkoholikere, ludomaner, mentalt syge og stressede børn og voksne bliver slynget ud af den centrifuge, som vores moderne samfund er blevet til – og narkomaner er så langt ude, at de er svære at samle op, men for dem er det vigtigt, at de har et fristed, med ordnede forhold, som sygeplejere, sociale medarbejdere, hygiejne og afsondret fra politi, der alligevel ikke kan hjælpe og beboere der til daglig må tåle, at være vidne til narkomaners tilstedeværelse i deres porte og opgange.

     Disse narkomaner lever i forvejen en ussel og utålelig tilværelse, hvor kriminalitet er nødvendig for at skaffe til dagens fix – og, hvor kriminelle skaffer dem hvad de har brug for. Sådan er det – og sådan vil det blive ved med at være, indtil vi (staten) rækker dem den hjælpende hånd, som fixerum påviseligt er i de storbyer, hvor man indtil nu har indført dem.



      

     



                               

onsdag den 23. november 2011

Præsters diskimination af folket i folkekirken?


     
     Som nu – og i de næste mange uger, måske måneder, vil vi blive vidner til diskussionen om bøsser og lesbiskes ret til at blive ægteviet i vore kirker. Og det synes jeg er ganske interessant……ikke så meget om vi fortsat skal diskriminere dette folkefærd, men mere fordi det skaber debat ud over dette emne, nemlig om kirken virkelig er en folkekirke.

     Jeg er selv agnostiker…………Om gud eksisterer eller ej er et fedt for mig, ergo er jeg en helt fri mand i åndelig forstand og mener som sådan, at kunne deltage i debatten helt objektivt. Hvis bøsser og lesbiske vil have samme rettigheder til at få en velsignelse (accept) som os heteroseksuelle, så selvfølgelig bør de det. Hvis ikke, er det ingen folkekirke. Mennesker bliver ikke albinoer, rødhårede, bøsser, eller lesbiske fordi de vil, men de er ganske enkelt en del af netop folket.

     I 1536 begyndte reformationen herhjemme, hvor vi fulgte en stor del af, især resten af Nordeuropa, – og smed Paven på porten - så at sige. Nogle hundrede år senere, var der ramaskrig over hele landet af blandt nogle gejstlige over kvindelige præster – og da ramaskrigene havde lagt sig………blev kvindelige præster en naturlig del af en mere moderne kirke.

    Nu kommer så de nye gejstlige ramaskrig om bøsser og lesbiske – og om nogen tid lægger den sig ganske sikkert også, men vi kan spørge os selv, hvad bliver mon det næste? 
    - Det stopper nemlig ikke her i en moderne kommunikations og informationsverden.

   
   

Snart er plejehjem kun for ikke-rygere


     Een historisk dag, thi i dag hører jeg Pia Kjærsgaard fremføre et synspunkt, som jeg er fuldstændig enig med damen i ( aldrig troede jeg, at skulle opleve det !) - nemlig at ældre rygere på plejehjem skal have lov til at ryge på deres eget værelse. Et værelse på et plejehjem må og skal anses for at være den enkelte ældres eget private område.

- Det skulle lige mangle andet.

     Jeg har forstået, at grunden til at den ældre oftest er nødsaget til at ryge på sit eget værelse er den, at man har forbudt rygning i alle øvrige rum, så som den fælles opholdsstue og andre rum hvor de ældre mennesker færdes - og rygerne kan således ikke samles til socialt samvær på lige fod med alle andre. - Altså en form for diskrimination.

     Man kan selvfølge anlægge det synspunkt, (hvis man er tilhænger at autoritære fællesskaber) at en ældre ryger som jeg, bare kan holde op med at ryge, men jeg vil gerne se den person der mener, at det vil være relevant for et ældre menneske, der har valgt at ryge og som har røget i mange år uden problemer, som et led i sin selvvalgte livskvalitet, pludselig skal fratages denne nydelse i en alder af 68 år...........blot fordi stat og kommune er domineret at selvbestaltede sundhedstosser, der mener at skulle afgøre, om jeg skal ryge eller ej.

     Om det så er fordi de vil sikre mig et meget langt liv på et plejehjem, hvor jeg kan sidde og kede mig ihjel, eller om det er for at skåne gardinerne på plejehjemmet, der formentlig alligevel højst bliver vasket 1 gang årligt, skal få lov at svæve i vinden.
     Men at disse mennesker intet som helst problem ser i at træffe beslutninger for folk, der ellers i det mindste principielt endnu er personligt myndige kan man jo undre sig over.

     Men vi lever altså åbenbart i et samfund, som trods alt ikke er mere frit, end at staten skal beslutte, hvad et menneske må og ikke må, også når det gælder, hvad der ellers normalt ville blive betragtet som en privat sag.

     Af forskellige grunde, har jeg selv fravalgt alkohol, søde og fede sager, som jeg sagtens kan undvære, men hvis jeg en dag må på plejehjem, fordi jeg ikke kan klare mig selv, vil jeg hellere bede om en etværelses lejlighed tre alen under jorden end, at skulle tilbringe mit livs sene efterår på et plejehjem med rygeforbud.

- Må Vor Herre bevare os............

torsdag den 17. november 2011

Hasteindkaldelse til meningsløs debat


     Jeg overværede i går den 16. november på tv, fra folketinget, debatten om Ole Sohns eventuelle tvivlsomme fortid, som formand for det daværende kommunistiske parti i Danmark og blev noget forbavset over, at man fra oppositionens side havde HASTEINDKALDT statsministeren til samråd om emnet. Debatten varede hele to timer og emnet var skudt i gang af artikler i Jyllandsposten og fulgt op af Søren Pind. Der sad jeg så og fulgte debatten og vidste ikke om jeg skulle tude, eller slå mig på lårene af grin.

     Søren Pind åbnede debatten, statsministeren svarede - og så kan det ellers nok være, at DF’s folketingsmedlemmer tog over fuld af energi og entusiasme, idet de mente at dette emne var ret så alvorligt.

     Erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn er risiko-godkendt af PET, men det lader ikke til at være tilstrækkeligt for oppositionen. Kommunisterne i Danmark og alle andre lande modtog gennem en årrække penge fra Moskva, kanaliseret til Danmark på typiske lyssky, skæg og blå brille måder på samme måde, som CIA kanaliserer penge til udvalgte kredse af højreorienterede lande og organisationer verden over.

     At kommunisterne modtog penge fra Moskva, er der intet nyt i og har været uddybende beskrevet af Ole Sohn selv i hans omfattende forfatterskab om emnet, hvori han også beskriver hvilken propaganda mange var ofre for og, hvor meget han har fortrudt denne sin fortid.

     Alt har været fremlagt gennem de seneste 20 år, alligevel mener oppositionen at der er grund til, at hasteindkalde folketinget til debat, fordi Ole Sohn nu er minister og kan være en sikkerhedsrisiko for landet. Tiden gik for det meste med at diskutere betydningen af den kolde krig, her 20-25 år efter dens afslutning.

     Ikke siden zar Peter den stores tid i 1700-tallet og prinsesse Dagmars tid som zarina, gift med Alexander 3.i 1800-tallet, har Danmark haft et så godt forhold til det nye Rusland efter sovjetunionens fald og undervejs i debatten ventede jeg på, at oppositionen - og ikke mindst på, at DF- folketingsmedlemmer, skulle fremkomme med eksempler på, hvor og hvordan man havde tænkt sig, at Rusland skulle kunne bruge dette som afpresning imod Ole Sohn - og dermed imod Danmark.

      Statsminister Helle Thorning Schmidt bevarede roen under hele den surrealistiske debat og svarede, at hun havde fuld tillid til sin erhvervs- og udviklingsminister og mente, at der var vigtigere emner at beskæftige sig med, i disse for vort land så vanskelige tider, hvilket jeg måtte give hende fuldstændig ret i.

     Min konklusion efter denne latterlige debat og spild af kostbar tid og skattekroner er, at oppositionen mangler visioner, forslag til problemløsninger, sans for proportioner og for relevante emner at beskæftige sig med nu, præcis som de havde det, da de var henholdsvis regering og regeringsbærende.

tirsdag den 15. november 2011



  Vi har fået en ny regering, og kun fem uger efter viser en undersøgelse, at omkring 70% af vælgerne mener, at Lars Løkke Rasmussen vil være bedre end Helle Thorning Schmidt til at klare Danmarks øjeblikkelige, økonomiske problemer. 
  Det kunne være rart at vide, hvad i al verden der foregår oppe i hovedet på folk. Måske er det blot skuffede S og SF vælgere, der ikke ved bedre og føler sig frustrerede.


     Til disse skuffede vælgere bør det oplyses, at de første næsten 3 uger gik med at forhandle en ny regering på plads, og straks efter gik den nye regering i gang med at udarbejde en ny finanslov, som er ved at falde på plads allerede 6-7 uger efter den nye regerings tiltræden.


     Pressen havde ikke noget seriøst at skrive om i mellemtiden - der var opstået et politisk vakuum og vælgerne manglede at kunne læse om de sædvanlige trakasserier partierne imellem, så noget måtte der for enhver pris skrives om, af hensyn til avisoplagene og man opfandt det spøjse begreb, ”de brudte løfters regering”.


     Det var åbenlyst for enhver, der har fulgt med i politik, åbenbart med undtagelse af boulevardpressen, at med de radikale som tredje hjul i giggen, kunne alle visioner fra S og SF’s ”Fair løsning” ikke lade sig gøre i dens oprindelige form, men for at danne regering måtte alle tre parter æde et par velvoksne kameler. 
   Det er der intet nyt i - sådan har det altid været for en mindretalsregering siden demokratiets spæde start i 1849.


     Men nu begynder der så småt, at tegne sig et billede af indholdet i den nye finanslov, og det er ganske tydeligt, at den vil få et mere socialt afbalanceret udseende – og hvad der er lige så vigtigt er, at Enhedslisten har overtaget rollen som støtteparti for en regering, hvor Dansk Folkeparti var det for den forhenværende. Dette giver en betydelig politisk forskel og anser jeg for at være ret så betryggende.


     Fra januar, hvor Danmark overtager formandskabet i EU, får vi en yderst præsentabel, kvindelig statsminister med format og med sprogkundskaberne i orden, hvor vi før havde en statsminister uden international udstråling, der fejlede fælt ved det her til lands afholdte COP15. Det skulle have været en kæmpe succes, men blev en eklatant fiasko.


     Med Helle Thorning Schmidt som vort lands leder, er jeg er sikker på, at også landende udenfor EU igen vil anse Danmark for, at være blevet seriøst og stuerent – og til marts eller april 2012, tror jeg på, at vælgerne vil se - og vise i nye meningsmålinger, at de tog grundigt fejl i november 2011.

fredag den 11. november 2011

Trafikfjolsernes halvår



     Nu er tiden på året kommet, hvor vi som trafikanter ikke alene skal finde os i fjolserne, der ikke kan finde ud af hvordan man gebærder sig i rundkørsler, men nu også med alle dem, der ikke kan finde ud af, hvornår man skal bruge sine bageste tågelygter på bilen, og især hvornår man ikke skal bruge dem.

     I rundkørsler skal man kun holde tilbage for dem, der allerede er inde i rundkørslen og ikke for dem, der er på vej derind! Rundkørslerne er skabt til at holde trafikken flydende, i stedet for køerne ved de lysregulerede vejkryds.

     Tågelygterne tændes kun når sigtbarheden er kortere end standselængden, og ikke bare fordi det regner, eller bare er lidt diset i vejret. På motorvejen er det ikke til at se om ham/hende, der ligger længere fremme er ved at bremse, eller bare er et fjols med tændte tågelygter.

Venlig hilsen Bonsvigs Trafikskole.