Hø eller hakkelse

     Jeg har fulgt folketingets marathon-afslutningdebat på TV, fra de startede kl. 9.00 - og nu kl. 21.15 gider jeg ikke mere, selvom den ser ud til at fortsætte en rum tid endnu. 
Dog indrømmer jeg, at det var med pauser, thi alt andet ville være det rene masochisme.
    
     Regeringspartierne og DF påstod i et væk, at man i tidens løb har ført en rigtig og ansvarlig økonomisk politik, mens oppositionen naturligvis påstår det modsatte. 
Det er svært for de fleste af os vælgere, der ikke er uddannede økonomer, at navigere mellem hvad der er hø eller hakkelse, men sådan har det vel altid været med TV fra folketinget. - Ja politiske debatter i det hele taget.
    
     Men så afslutningsvis - og for li'som at få renset ørerne, slog jeg over på TV2 news og fik en næsten chokerende klar besked, thi vismændende har netop i dag afsluttet deres opgørelse over Danmarks situation og den viser, at Danmark stik mod regeringens forklaringer i Folketinget, befinder sig midt i en recession, som er et fint ord for at stå i stampe. Altså har regeringspartierne og DF fyldt os med hakkelse i timevis - og vi er dumpet ud af de fines selskab.
     Måske ved de det ikke selv - eller måske vil de ikke anerkende vismændendes budskab, men det gør ikke landets tilstand kønnere.


     I de ni år vi har haft en borgerlig regering er Danmark år efter år dumpet ned ad OECD's rangliste og kan nu sammenlignes med lande som Japan, Irland og Portugal. Netop lande, som regeringen har truet med, at vi ville komme til at ligne med en rød regering.


     Nu vil jeg gå i seng og drømme mig tilbage til gamle dage med Poul Nyrup som statsminister og Løkketoft som finansminister, hvor vi lå som en flot nr 1 på omtalte liste. Men så tog Anders Fogh Rasmussen over. - Ak ja........!

Krigsministerium

Krigsministeriet?

     Alt vores militær er underlagt Forsvarsministeriet - men i dette nye århundrede må det efterhånden være relevant at spørge, hvem vi skal forsvare os imod, og hvad der berettiger betegnelsen forsvarsministerium.
   Da Danmark tilsluttede sig Atlantpagten (nu NATO) i 1948, stod øst og vestmagterne helt tydeligt på hver sin side af en tydelig kridtstreg og knurrede af hinanden, og vores medlemsforpligtelse bestod i, at vi skulle opretholde et forsvar af vores land mod en indtrængende fjende indtil vore allierede kunne komme til hjælp.
     Vores tidligere gammelkendte fjender gennem århundreder -  Sverige, England, Slesvig-Holsten og det samlede Tyskland i nævnte rækkefølge, kan vel næppe tænkes at angribe os inden for en overskuelig fremtid.............Eller hvad?
    
     Der er mindst to gode, og velkendte, grunde til at ingen interesserer sig for at angribe Danmark.
     1. Her er ingen råstoffer.
     2. Landet er svært at holde militærstratekisk på grund af de relativt mange kyststrækninger.
    
     Så - i stedet for, at gå rundt og vente på en fjende herhjemme, sender vi folk og isenkram for milliader af kroner ud i den store verden, hvor vi i øvrigt intet har at bestille - og skal vi fortsætte med det, må vi retfærdigvis omdøbe Forsvarsministeriet til Krigsministeriet.


     Med den formodning, at sidstnævnte betegnelse kan skurre i nogles øren, vil jeg foreslå: Afdelingen For Militære Anliggender, henhørende under Finanministeriet.


     Måske kunne det få den til enhver tid siddende finansminister til at se på sagen i et nyt og tidssvarende lys.




    
    
    

Muslimske tilstande ?

    Når det er så vigtigt at pointere, at religion er et privat anliggende, hvad skal vi så med et kirkeministerium?


    De af vore kirker, der ikke har historisk betydning, burde privatiseres, således at den pågældende region eller kommune kan leje dem ud til forskellige kulturelle formål på lige for med fortidens udmærkede forsamlingshuse.
    Det kræver ganske vist en ændring af grundloven af 1953, men det er vel ikke umuligt, hvis man ignorerer Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepartis mening i så henseende.
    
Kunne det ikke være på tide, at vi i dette land lærte at holde religion og politik adskilt, sådan som vi så tit fortæller hinanden, at man bør?


Det kunne også se godt ud for en ordens skyld, før vi vidt og bredt bebrejder den muslimske verden netop denne manglende evne til at skille ovennævnte størrelser ad.