Om mig

– født og opvokset i Vanløse, har boet mange steder, er i dag bosiddende i Greve. Har været gift 2 gange(har to børn), men lever i dag en udmærket alenetilværelse i min lejlighed med have, tæt på skov og strand.


-karriere og arbejde: forlod i 1964 flyvevåbnet, påbegyndte en karriere indenfor salg og marketing, arbejdede til sidst som salgschef i virksomheden Rex Rotari, hvilket fik en brat afslutning, da firmaet blev overtaget og lukket.
Efter den tid taxi-vognmand hos Greve-Solrød Taxi, og senere kustode/opsynsmand på Rosenborg Slot i København.
Er i dag pensioneret.

-har sideløbende med min alm. karriere gået på Køge Kunstskole, og voksenpædagogisk grundkursus i København.
Har undervist i kunst på AOF aftenskole.

-interesser i mit liv: har været ivrigt optaget af tegning/maleri, musik, sportsdans på eliteplan. Nu til dags helliger jeg det meste af min tid til maleriet. Læser – lidt filosofi, populærvidenskab, klassiske romaner.

-holdningsmæssigt et godt stykke til venstre for midten, antireligiøs, eller i hvert fald agnostiker, fritænker, socialt indstillet – sensitiv, kreativ, optimist.
Yndlingshumorist: Storm P.
Yndlingsentertainer: Victor Borge.

-maler  i dag ekspressionistisk – maler hvad jeg føler, ikke hvad jeg ser. Maler både i olie, akryl, og akvarel, tegner lidt ved siden af.
Deltager med jævne mellemrum på udstillinger, gerne lokalt, og mine billeder hænger både i private hjem, firmaer, og institutioner, og et enkelt har fundet vej til borgmesterkontoret på Greve rådhus.


Har du lyst til se mine malerier, så findes et udvalg af dem på
www.birgerbonsvig.blogspot.com