Hvis man
som jeg har fulgt med i folketingets afslutningsdebat i dag den 30.maj, må det
være tydeligt for enhver, at der ikke mere er tale om en diskussion om realpolitik,
men mere om utidig magtpositionering.
Det er
lykkedes for den nye regering at præsentere et udmærket oplæg til en
skattereform, oven i købet en reform med et ”blåligt” skær og man skulle tro,
at partiet Venstre ville klappe i deres hænder og følge deres vælgere ved, at
gå ind i en reel og seriøs forhandling med regeringen og således få sat deres
præg på reformen.
Alle
andre partier viser tilsyneladende vilje til forhandling og De Konservative og
Liberal Alliance finder lige pludselig ud af, at de ved at gå sammen kan
legitimere sig over for vælgerne, en legitimering især Lars Barfoed har hårdt
brug for efter det seneste katastrofale folketingsvalg
Selvom skattereformen indeholder mange
Venstreønsker viser det sig desværre, at vi andre og især venstrevælgerne tager
helt fejl af Lars Løkke Rasmussen. - Manden er ikke interesseret i politisk
indhold, men udelukkende om magtpositionen i dansk politik og har vendt ryggen
til det hele.
Hvis
Helle Thorning Schmidt får succes med at bevise, at hun er i stand til at
gennemføre en skattereform med et bredt flertal i folketinget, så falder den
karikatur af vores nye statsminister, som han så ihærdigt prøver at tegne helt
til jorden og han efterlades med det indtryk over for vælgerne, at der selvfølgelig
er andre end ham, der kan bestride rollen som statsminister her til lands.
- Og det er alt for bitter medicin for lille Lars fra
Græsted.
