fredag den 24. februar 2012

Venstres anerkendte skattesnyderi


         
           Trafikøkonom og tidligere lektor ved Handelshøjskolen, Uffe Jacobsen fortæller, at det er en skandale der svarer til skattesnyderi, at tre tidligere borgerlige skatteministre ikke har grebet ind over for det milliardtab staten er gået glip af i årevis på grund af lavere afgift på leasing- og demobiler. Men det er vel næppe så underligt når man må formode, at det netop er deres vælgere der har kunnet gøre brug af denne ordning når de skulle anskaffe sig en nu Audi, Jaguar, Mercedes eller BMW.

          Tal fra Danmarks Statistik viser, at det er helt enorme summer, som staten er gået glip af i manglende registreringsafgift. Fra 2007 til 2010 faldt den årlige indtægt på området fra 24 milliarder til blot 13 milliarder og selvom det kun kunne skyldes 10-15% af differencen, som direkte kan tilskrives den lave registreringsafgift på leasing- og demobiler, så løber det op i flere milliader kroner siden 2009, hvor reglerne for leasing senest blev ændret.

          Den lovede betalingsring måtte skrottes forleden på grund af den enorme, tiltagende utilfredshed, men regeringen ønsker stadig, at finde øgede indtægter til billigere og bedre kollektiv trafik og derfor rettede man blikket mod omtalte skattesnyderi, som den nye unge løve, skatteminister, Thor Møger Pedersen undrede sig over og nu vil gøre noget ved. Det bliver til et umiddelbart merprovenu på 1,7 milliarder kroner om året, uden at der er taget højde for evt. ændrede købevaner, forklarer kontorchef i Skatteministeriet, Lene Skov Henningsen.
           Tendensen blev bekræftet i en pressemeddelelse fra maj 2011. Her offentliggjorde Skat en aktion mod 120 bilforhandlere. Og her registrerede man, at flere forhandlere ulovligt brugte den lave afgift til egen vinding.

          Det er værd at bemærke, at selvom Venstres tidligere, selvglade skatteminister, Peter Christensen, var bevidst om fusk med demobilerne, så blev der ikke gjort neget ved det. Og det har han det stadig godt med og forklarer over for dagbladet BT.: - Demobilerne, der er reglerne klare, - det kan godt være, at nogle snyder, men derfor blev der også iværksat noget kontrol.!

          Det er ikke småpenge, som den danske stat er gået glip af i årevis. Eksempelvis forventer Skat i de kommende år, at kunne hente mindst en milliard kroner om året ved at lukke hullet og hæve registreringsafgiften på disse biler til samme niveau som almindelige nye biler og det sætter også et stop for fortsat fusk med demobiler.

          Nu hvor den nye regering har stukket en pind i den gamle myretube, er det skræmmende, at tænke på hvad der mere kan dukke op af den slags typisk, borgerlig ligegyldighed.

tirsdag den 21. februar 2012

Betalingsring eller ej


          
          Selvom jeg før her på min blog, har luftet min mening om betalingsringen omkring København, føler jeg mig alligevel motiveret til, at give endnu et bidrag til debatten. Det virker som om problemerne med denne ring nu har taget en drejning væk fra det egentlige problem, nemlig trængslen, luftforureningen, tidsspildet i form af tabt arbejdsfortjeneste, tabet af kvalitetstid, personskader m.v. og nu blot handler om besværlighederne med placeringen af ringen.


          Det er klart, at før man laver nogen som helst foranstaltninger, uanset af hvilken art for at løse dette problem, skal og må de offentlige transportmidler til og fra byen optimeres til en helt anden attraktion end den er i dag, både funktionsmæssigt og prismæssigt.


          Uanset hvor man placerer en eventuel betalingsring, vil den vende den tunge ende nedad, som alle andre afgifter på forbrug og kun dem der i forvejen har råd til at leve et liv i økonomisk frihed kan være ligeglade.


          Mit forslag til at løse det grundlæggende problem, uden nogen form for økonomiske tiltag, vil derfor stadig være, at sløjfe samtlige lysreguleringer i gade og vejkryds i en ring f.eks. fra Nordhavn station i nord, ned langs den vestlige side af søerne, til Dybbølsbro station i syd. I dette område beholdes almindelig højre vigepligt, med fortrinsret for busser, cyklister og forgængere, hvilket givet vis vil skabe så meget trafikkaos, at folk helt frivilligt opgiver at køre ind og forurene byen, inklusive dem der ellers har råd til det.